Stikord | Beskrivelse |
---|---|
havn | |
(-en, -e): 1. Bugt eller indløb med helt el. delvis beskyttelse for vejrliget, hvor skibe kan ligge sikkert. Naturhavn. [DMO, SØS1 p.28.] E. ON: höfn = sted hvor ting opbevares. 2. Beskyttet anlæg for skibes anløb. Havneanlæg. Konstruktion med forbindelse til sejlbart farvand, og i eller ved hvilken skibe kan ligge sikkert for vejr og foretage lastning og losning, havneby. "Havn, en fra Søen aflukt Bugt, hvor Skibe kan ligge med Sikkerhed." [KOF Röding, Saint] havn. [HAR] havn langt fra søen. [HAR] havn nær ved søen. [HAR] frihavn. [Röding] inderste af en havn. [Röding] lille havn i betydningen en vig eller bugt med sikker ankerplads. [HAR, Röding] havnen er fuld af skibe. [HAR] "Havn som er beskudt for vind." [Röding] løbe i en havn. [Saint] mellemhavn. afgå fra en havn. anløbe en havn. forlade en havn. løbe ind i en havn. nå havn. [YAR p.11] E. " Ordet havn betegner oprindelig en god og tryg ankerplads for fartøjer." Havne kan inddeles efter beliggenhed i: naturhavne, åhavne, norhavne, fjordhavne, sundhavne og strandhavne. [DANHAV p.3+9] 3. Ledingsområde. [FlFø p.11] Kilder |