| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| Helsingørbolle | |
| (-n, -r): Dekoreret porcelænspunchebolle, som Helsingørklarererne i en periode ca. 1840-1860 forærede deres kunder, skipperne der klarerede ind i Helsingør. Især engelske kaptajner fik findes der bowler fra - en naturlig følge af, at den engelske handelsflåde i disse år tegnede sig for omkring 30 % af transittrafikken ved Helsingør. Bollerne bærer ikke fabrikantnavn, men er importerede varer af god kvalitet. Bollerne er mellem 11,5 og 13,5 cm. høje og har en diameter på 27-28 cm. Dekorationen er brændt med bollen og viser forskellige motiver, oftest med Kronborg som et element, mens navn på skib og kaptajn er påmalet lige inden overrækkelsen og derfor ikke brændt med. En typisk tekst er "SUCCESS TO THE "WILLING" OF JERSEY, CAPT H. BERTRAM, PRESENTED 1855" [Antikvitetestekst fra nettet] De boller, som Museet for Søfart har fået kendskab til, er alle givet til engelske kaptajner, og der findes meget få boller i danske samlinger. [H&S64 p.136ff, Jul i Nordsjælland 1969 p.20ff, JM] Kilder |
|