Stikord | Beskrivelse |
---|---|
jomfru | |
(-en, -er): 1. Træskive med to, tre eller op til fem borede huller, hvorigennem tovværk kan føres. Den almindeligste brug af jomfruer er til sætning af vanter og barduner. Rundt jomfruens kant er en fure, en skølp, hvorom et tov kan føres til fastgørelse af jomfruen til røstjernet. Med to jomfruer kan dannes en talje fungerende som med blokke, idet der gennem hullerne føres taljeløber eller sytov, og jomfruerne fungerer da som blokskiver. Jomfruer anvendes til at totne masternes vanter op med. Taljerebet mellem øverste jomfru og underste jomfru kaldes for tusindbentaljereb. [DMO] røstjomfru. vantjomfru. [HAR, DMO, FUN, KOF, Röding, Saint] [SOT p.26] E. [OED] første citat fra 1748. "Jomfruer anvendtes tidligere til Ansætning af Vant og Barduner, men er i alle moderne Skibe erstattede af Ansætningsskruer. Jomfruer forfærdiges af Asketræ eller Pokkenholt, er runde af Form og langs Omkredsen enten forsynede med en Skølp til det Tov, hvori de indbindes med 3 Bændsler, (Hjerte-, Ende- og Mellembændsel), eller med et Beslag, hvormed de anbringes i Røstet, Skibssiden, Vantet eller Bardunerne, og kaldes da beslagne." [KONOW p.48] Thomas Riley Blanckley's Naval Expositor fra 1750 medtager ordet og har billede af jomfru. John Smith's A Sea Grammar, London 1627: " I billedkilder er der fx et skib på et polsk alterbillede, St. Jodokalteret, der tydeligt viser vanter totnet med jomfruer. Alteret stammer fra ca. år 1500. Kilde: Cogs, Caravels and Galleons, ed. Robert Gardiner, Conway 1994, p.44. På Bremerkoggen, der blev udgravet i sidste halvdel af 1900-tallet (konserveret omkring 1980), var der tegn på, at vanterne havde været totnet gennem huller i skibssiden, der blev fundet på dette skib, men i ovennævnte bog [side 22] er der også forslag om, at det kan være sket ved hjælp af ringe. På billedet af en karrak på et kobberstik fra 1480, signeret W. A:, på Rijksmuseum Amsterdam er der tydeligt vist den sædvanlige form af jomfruer. Kilde: Renæssancens fartøjer, Ole Mortensøn, Langelands Museum, 1995, p.37. Den nu kendte form af jomfruer har været i brug i hvert fald siden 1500-tallet, idet de vises på en manuskripttegning fra det, der normalt kaldes Fragments of Ancient English Shipwrightry og tilskrives skibbygmester Matthew Baker, der fungerede under dronning Elizabeth I, der jo døde i januar 1603. " Jomfruen i Mesans-Staget, og Jomfruen i Stagstroppen om Stormasten, skal være 4. Fod fra hverandre naar Tallie-Rebet iskiæres." [Gynt p.39] 2. Hammer. "Ved Ordet Jomfru forstaae Skibbyggerne et langagtigt, firkantet Stykke Træ, hvormed nedrammes, nedslaaes, Kjølsvinsklodsene eller andre Ting, hvortil Anvendelsen af et Kongeslag vilde have for svag Virkning. En saadan Jomfru er forsynet med et Haandfang paa hver Side." [FUN] Kilder |