Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
karavel
(-len, -ler): Sejlskibstype fra renæssancen. Kravelbygget skrog med galion og stærkt løftede agterdæk med fladt spejl. Udviklinge nu omkring 1400-1500 har betydet kanoner anbragt om bord, og der er udhugget kanonporte til skytset anbragt under dæk. Der er tre eller fire master med to råsejl på både fokkemast og stormast, mens mesan- eller krydsmasten har latinersejl. På bovsprydet er der et blindesejl på stage med rå.
karavel.
[Röding, 7003 nr.8]
Typen er beskrevet under caravel, men her følger [Rödings] beskrivelse.
"Et portugisisk fartøj, som førte latinersejl og kunne laste 100 til 400 tons. Vasco da Gama skal have benyttet denne type i sin rejse i Indien. I den spanske armada i 1588 var der også karaveller. De blev dengang anset for at have de bedste sejladsegenskaber.
Tyrkerne bygger med dette navn meget store fartøjer. Fader Boskowitsch så på sin rejse til Konstantinopel disse stå på bedding i Gallaz. Nybygningen var 70 mandsskridt lang 17 bred. Ifølge faderens beretning skulle den se middelmådigt ud og være bygget ganske uden smag.
Også fiskefartøjer på den franske kyst kaldes for karaveller. De er på 12 til 15 tons og benyttes i sildefiskeriet."

E. Den nævnte fader er formodentligt Ruggero Giuseppe Boscovich, 1711-1787, der var videnskabsmand i Rom.
[DDV p.46, DSF p.100, FMK p.127, SØK p.31]  Kilder