Stikord | Beskrivelse |
---|---|
kending | |
(-en, -er): 1. Landkending. " Vi fik Kiending af Landet klokken Fire." [KOF, DSH, Benzon] 2. Afstandsmål, der svarer til synsvidden. Dvs. længden er afhængig af øjehøjde, den iagttagne genstands højde og de meteorologiske forhold. Målet er beregnet til maksimalt at have været omkring 32 km, men nok oftest væsentligt mindre. Henning Henningsen anfører i H&S84-76, at målet er overtaget af englænderne som svarende til 3 gamle sømil, hvilket er lig 12 kvartmil eller knap 25 km. Henningsen kan derfor kun mene, at det er det engelske »league« eller det franske »lieue«, der svarer til kending. Det er en mulighed, jeg endnu ikke har undersøgt, men fra slutningen af 1600-tallet er en engelsk - fransk league helt fast = 3 sømil, idet det fastslås i alle mine kilder, at der går 20 på en grad, mens andre nationer brugte leagues på 15 og 17,5 per grad. I den sidstnævnte titel i kildefortegnelsen herunder er ordet kending overtaget på engelsk som Se eventuelt videre i artiklen om distancer. [H&S84-76, KLNM, Nørlund, Medieval Ships and Shipping, Hutchinson, 1994, p.166] Kilder |