Ordbog, kiming, kimming

Ordbog

Stikord	Beskrivelse
kiming, kimming
	(-en, -er): 1. Skillelinje mellem hav og luft, synskredsen, der er en lillecirkel. Fejlagtigt ofte kaldt horisonten. visible horizon // terrestrial visible horizon // apparent horizon. Kimingen, som omgiver iagttageren i åben sø kaldes. offing // sea horizon. Iagttagerens kiming reduceret til øjenhøjde nul kaldes: rational horizon, fordi beregninger foretages ud fra den, og ratio er den latinske betegnelse herfor. Med øjenhøjde nul er kimingsplanet og horisontplanet for iagttageren sammenfaldende. kimingen er uskarp. the visible horizon is hazy. kystkiming. kiming over en strandbred. shore horizon. radiokimingen er den lillecirkel, hvor en radiosenders direkte bølger tangerer jordoverfladen. radio horizon. [AMN, BOW2, DSH, EL, GLOS, NAV1 p.1 + 234, SAL, S&M, TUR] E. fra nedertysk = rand. Den officielle stavemåde er med enkelt-m, men dobbelt-m ses ofte. [SAL] betegner kimingen som »den naturlige eller synlige horisont«. 2. Kanten, rundingen, på skibssiden mellem bund og side udvendig og indvendig. [ENK] definerer kimingen, som stykket af bunden fra kølen gennem rundingen til skibssiden bliver lodret. Samt den dybeste del af skibet indvendigt. [DMO] definerer således: "Den Deel af Skibets Bund, paa hvilken det, ifølge Skibets Façon, hviler, naar det staar paa Grund. Kimingen kan og være Skibets Bund, fra dette Sted til Kjølen, hvilken dog mere almindelig kaldes Flakket." [FUN] definerer således: "Paa de ældre Skibe bestemtes Bundstokkens Reisning paa Spanteridset ved at trække en Retlinie fra Siden af Kjølen til Parallelogrammets Sidelinie i den obliqve Direction eller med den Reisning, som man vilde give Bundstokken. Paa den halve Længde af denne Linie, eller paa den halve Brede fra Middellinien til Sidelinien paa Spanteridset bestemtes Bundstoksstødet, hvilket Sted ligeledes kaldtes Kimmingen, og Spantens Figur blev da stedse trukken igiennem dette Punkt. Paa de nyere og skarpere Skibe kan vel Bundstokkens Reisning bestemmes, men dette maa blive uden Hensynn til Bundstokkens Stød eller Kimmingens Sted." bilge // floor // rung; de to sidste er [Saint]-overs. kimmingen af et skib. rung-heads // floor-heads. [Röding] kimmingen. the bilge // the bulge. [HAR] "Kimmingen, kaldes en Strækning af 3 til 4 Fods Brede fra For til Agter under Flakket paa et Skib, at regne 1½ til 2 Fod paa hver Side af Kimmings Punkterne eller det Berørings Punkt som Siden af Skibet fik til Iorden naar Skibet var paa Grund og laae til een af Siderne." floor-head // rung-head // bilge. [KOF] Det engelske udtryk dækker også rendestene, som de findes mellem bundtanke og skibsside i kimingen. Træskibe: området - ca. en meter - på hver side af det punkt, som et skib vil røre grunden med, når det lægger sig på siden støttende på kølen, og det her definerede område. [KOF] bilge. [KOF] oversætter - foruden med ovennævnte udtryk - kimingen med floor-heads // rung-heads. E. Holl. kiming = fremstående kant. Efter [DST] udtales ordet ofte, som var det stavet »billidge« [ABC, DSH, EL, ENK, KUSK p.73, NAV1p.87 + 193] Kilder

Stikord

Beskrivelse

kiming, kimming

(-en, -er): 1.
Skillelinje mellem hav og luft, synskredsen, der er en lillecirkel. Fejlagtigt ofte kaldt horisonten.
visible horizon // terrestrial visible horizon // apparent horizon.
Kimingen, som omgiver iagttageren i åben sø kaldes.
offing // sea horizon.

Iagttagerens kiming reduceret til øjenhøjde nul kaldes:
rational horizon, fordi beregninger foretages ud fra den, og ratio er den latinske betegnelse herfor. Med øjenhøjde nul er kimingsplanet og horisontplanet for iagttageren sammenfaldende.

kimingen er uskarp.
the visible horizon is hazy.
kystkiming. kiming over en strandbred.
shore horizon.
radiokimingen er den lillecirkel, hvor en radiosenders direkte bølger tangerer jordoverfladen.
radio horizon.
[AMN, BOW2, DSH, EL, GLOS, NAV1 p.1 + 234, SAL, S&M, TUR] E. fra nedertysk = rand. Den officielle stavemåde er med enkelt-m, men dobbelt-m ses ofte.
[SAL] betegner kimingen som »den naturlige eller synlige horisont«.

2.
Kanten, rundingen, på skibssiden mellem bund og side udvendig og indvendig.
[ENK] definerer kimingen, som stykket af bunden fra kølen gennem rundingen til skibssiden bliver lodret.
Samt den dybeste del af skibet indvendigt.
[DMO] definerer således: "Den Deel af Skibets Bund, paa hvilken det, ifølge Skibets Façon, hviler, naar det staar paa Grund. Kimingen kan og være Skibets Bund, fra dette Sted til Kjølen, hvilken dog mere almindelig kaldes Flakket."
[FUN] definerer således: "Paa de ældre Skibe bestemtes Bundstokkens Reisning paa Spanteridset ved at trække en Retlinie fra Siden af Kjølen til Parallelogrammets Sidelinie i den obliqve Direction eller med den Reisning, som man vilde give Bundstokken. Paa den halve Længde af denne Linie, eller paa den halve Brede fra Middellinien til Sidelinien paa Spanteridset bestemtes Bundstoksstødet, hvilket Sted ligeledes kaldtes Kimmingen, og Spantens Figur blev da stedse trukken igiennem dette Punkt. Paa de nyere og skarpere Skibe kan vel Bundstokkens Reisning bestemmes, men dette maa blive uden Hensynn til Bundstokkens Stød eller Kimmingens Sted."
bilge // floor // rung; de to sidste er [Saint]-overs.
kimmingen af et skib.
rung-heads // floor-heads.
[Röding]
kimmingen.
the bilge // the bulge.
[HAR]

"Kimmingen, kaldes en Strækning af 3 til 4 Fods Brede fra For til Agter under Flakket paa et Skib, at regne 1½ til 2 Fod paa hver Side af Kimmings Punkterne eller det Berørings Punkt som Siden af Skibet fik til Iorden naar Skibet var paa Grund og laae til een af Siderne."
floor-head // rung-head // bilge.
[KOF]

Det engelske udtryk dækker også rendestene, som de findes mellem bundtanke og skibsside i kimingen.
Træskibe: området - ca. en meter - på hver side af det punkt, som et skib vil røre grunden med, når det lægger sig på siden støttende på kølen, og det her definerede område. [KOF]
bilge.
[KOF] oversætter - foruden med ovennævnte udtryk - kimingen med floor-heads // rung-heads.
E. Holl. kiming = fremstående kant. Efter [DST] udtales ordet ofte, som var det stavet »billidge«
[ABC, DSH, EL, ENK, KUSK p.73, NAV1p.87 + 193] Kilder

Retur til hjemmesidens forside	Retur til Ordbogens forside
Liste over forkortelser og kilder	Jørgen Marcussen