Stikord | Beskrivelse |
---|---|
klamp | |
(sb): Bygge på klamp. Udtrykket dækker i træskibsbygning en byggemetode, til hvilken der ikke foreligger tegninger for bygningen, men hvor skibsbygmesteren former skibet, som han går frem under bygningen. Der bygges efter erfaring og på øjemål. "Desuden byggede de skibe på klamp og efter bestik, dvs. kontrakter." "Skibet angives at være blevet bygget på klamp (skal-baseret) ..." Næsten samme form har Basil Lubbock brugt i The Blackwall Frigates, BSF, 1924, p.28: " Et tilsvarende kompakt udtryk på engelsk har jeg ikke fundet, og heller ikke hos [A. Monrad Møller Jagt og skonnert, 1988] forekommer en oversættelse (p.250): "... historian O.J. Rawert, who paid special attention to the old-fashioned method of building paa klamp, that is, without any construction plans - a method characteristic, for example, of the enterprising shipbuilders around the straits of Svendborg." [MK28 p.30 + 31, 7741-Feldbæk p.22, DHI p.27, NA97 p.20, VerV2] Ved klampbygning er fremgangsmåden forskellig fra bygning efter tegning. En klampbygger rejser nogle spanter eller måske spanteskabeloner og forbinder dem med vandrette senter. Ud fra disse tømmeres form danner han sig en fornemmelse af det færdige skib og fortsætter bygningen med at tilhugge spantetømmeret efter senternes form, der blev målt op med et fleksibelt mål, der derefter blev lagt oven på de groft tilhuggede spantetømmere. Man arbejdede sig frem og placerede efterhånden alle spanterne så at sige inden i skroget formet af senterne, Derefter lagde man klædningen på. Ved bygning efter tegning huggedes alle spanterne, de samledes og blev rejst på kølen. Derefter blev klædningen pålagt. [KLAMP p.23f] Kundskab i og kendskab til skibsbygning var i middelalderen: " Middelhavets skibsbyggere havde i årtusinder bygget skibe ved at forbinde det ene bord til næste med syning, dyvler, nagler og brugt metoder lignende vikingetidens bygmestre, og skibets linjer fremkom, efterhånden som bygningen skred frem. Fra omkring år 1000 begyndte bygning på spanter at vinde frem - først i Sydeuropa - og her begyndte nødvendigheden af konstruktionsplaner også at melde sig: [CHS3 p.160] "Når disse [spanterne] var groft tilpasset, blev de rejst på kølen og derefter tilpasset skibets endelige form ved hjælp af bredbil og skarøkse. Sådanne store stykker træ, der blev afhugget spantet, kaldtes klamper og deraf navnet klamphugger, der altså henviser til byggemåden." [SkibBenzon p.17] En fyldestgørende behandling af klampbyggeriet, som man ikke kender nøjagtige arbejdsmetoder og -processer for, idet kildematerialet er begrænset og for generelt til at præcise teknikker kan udledes, findes i Erik Møller Nielsens Fra klamp til konstruktion. [KLAMP p.16ff] Kilder |