Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
klamp
(sb): Bygge på klamp. Udtrykket dækker i træskibsbygning en byggemetode, til hvilken der ikke foreligger tegninger for bygningen, men hvor skibsbygmesteren former skibet, som han går frem under bygningen. Der bygges efter erfaring og på øjemål.
"Desuden byggede de skibe på klamp og efter bestik, dvs. kontrakter."
"Skibet angives at være blevet bygget på klamp (skal-baseret) ..."
building without drawings relaying on experience and by rule of thumb.
Næsten samme form har Basil Lubbock brugt i The Blackwall Frigates, BSF, 1924, p.28: "They built by eye and by experience and were not hampered by Admiralty Rules and Regulations as to measurement and design, material, etc."
Et tilsvarende kompakt udtryk på engelsk har jeg ikke fundet, og heller ikke hos [A. Monrad Møller Jagt og skonnert, 1988] forekommer en oversættelse (p.250):
"... historian O.J. Rawert, who paid special attention to the old-fashioned method of building paa klamp, that is, without any construction plans - a method characteristic, for example, of the enterprising shipbuilders around the straits of Svendborg."
[MK28 p.30 + 31, 7741-Feldbæk p.22, DHI p.27, NA97 p.20, VerV2]

Ved klampbygning er fremgangsmåden forskellig fra bygning efter tegning. En klampbygger rejser nogle spanter eller måske spanteskabeloner og forbinder dem med vandrette senter. Ud fra disse tømmeres form danner han sig en fornemmelse af det færdige skib og fortsætter bygningen med at tilhugge spantetømmeret efter senternes form, der blev målt op med et fleksibelt mål, der derefter blev lagt oven på de groft tilhuggede spantetømmere. Man arbejdede sig frem og placerede efterhånden alle spanterne så at sige inden i skroget formet af senterne, Derefter lagde man klædningen på.

Ved bygning efter tegning huggedes alle spanterne, de samledes og blev rejst på kølen. Derefter blev klædningen pålagt.
[KLAMP p.23f]

Kundskab i og kendskab til skibsbygning var i middelalderen: "transmitted from one generation to the next orally and by example in the workplace" - bygmesteren var måske ikke skriftkyndig, men der var alligevel ingen lærebøger om faget, så læsefærdighed var underordnet. Bøger om skibsbygningsdesign fremkom først sidst i 1400-tallet.

Middelhavets skibsbyggere havde i årtusinder bygget skibe ved at forbinde det ene bord til næste med syning, dyvler, nagler og brugt metoder lignende vikingetidens bygmestre, og skibets linjer fremkom, efterhånden som bygningen skred frem.

Fra omkring år 1000 begyndte bygning på spanter at vinde frem - først i Sydeuropa - og her begyndte nødvendigheden af konstruktionsplaner også at melde sig: The newer building techniques were, in some respects, cruder in manufacture, but they were more sophisticated in concept. They required the shipwright to visualise and predict accurately the lines of the hull before construction. It was no longer a simple matter to follow the lines by eye as the hull developed. This neccessity to predict lines before construction is fundamental to the idea of design.
[CHS3 p.160]

"Når disse [spanterne] var groft tilpasset, blev de rejst på kølen og derefter tilpasset skibets endelige form ved hjælp af bredbil og skarøkse. Sådanne store stykker træ, der blev afhugget spantet, kaldtes klamper og deraf navnet klamphugger, der altså henviser til byggemåden."
[SkibBenzon p.17]

En fyldestgørende behandling af klampbyggeriet, som man ikke kender nøjagtige arbejdsmetoder og -processer for, idet kildematerialet er begrænset og for generelt til at præcise teknikker kan udledes, findes i Erik Møller Nielsens Fra klamp til konstruktion. [KLAMP p.16ff]
 Kilder