| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| klædning | |
| (-en, -er): 1. Træskibe: Plankerne, der danner et skibsskrogs yderside eller inderside. Klædningen er fastgjort til spanterne, stævnene og kølen og er normalt vandret eller næsten vandret forløbende. [Saint] [FUN, DMO, KUSK p.71, MÅL p.29, PSØM p.35, SKTO p.48, S&M, SøensF, TUR] "Den uden bords Klædning og Foringen i Lasten." [Röding] klædningen indenbords i et skib. [KOF] klædningen på rorets underkant. [HAR] klædningen udenbords under flakket. [KOF] når et stød i klædningen har begivet sig. [HAR] Udenbords klædning på træskibe Orlogsskibe med forstærkninger. "Udfor hvert Kanondæk anbringes flere Range, som kaldes Barkholter. Disse give man stor Førlighed, for at de kunne modstaae Trykket af Dækkene, naar dette under Overhivningerne kommer paa Skibssiden, og for at de kunne afgive en solid Befæstelse for Livholtskravellernes og Dæksknæernes Bolte... Paa Pandserfregatten kommer en Rang mellem Barkholterne, som kaldes Fyldegangen. Over Barkholterne anbringes 1 Sætgang, dernæst nogle Range Bredgange mellem Portene, og over disse atter nogle Sætgange indtil Skandækket. Paa en ubepandsret Fregat haves først 2 Batteribarkholter med Fyldegang, dernæst Sætgang og Bredgange, derpaa 3die Barkholt, en Fyldegang, samt 4de Barkholt - som ogsaa kaldes Raaholtet. Ovenpaa dette kommer da 2 Sætgange samt Bredgangene eller Fortyndingen mellem Dæksportene. Nedenfor det underste, første, Barkholt bestaaer udenbords Klædning af Klædningsplanker, som aftage jævnt i Tykkelse indtil nogle Range fra Kjølen, hvorfra de atter tiltage i Tykkelse indtil Kjølen. Den nærmeste Rang ved denne kaldes Kjølrangen, som er tildannet efter Kjølens Spunding." [LUS p.55] Der oplysninger om samme emne i stikordet rang. 2. Stålskibe. Pladerne, der danner et skibsskrogs yderside eller inderside. Klædningen er fastgjort til spanterne, stævnene og kølen. [JM] klædningsplanke-ende. [Saint] Udenbords klædning, jernskibsbygning "Udenbords Klædning bygges ud og ind som vist paa Middelspanttegningen, med Undtagelse af Pladerne i Bougen fra Forstevnen til tværs af Fokkemasten, som af Hensyn til Is skal være kravelbygget med gennemgaaende langskibs Naadskinner uden paa Spanterne fra Kølen til Rangen under Barkholtet. Alle Støde glatnittede med indvendige Stødplader, og disse skulle alle bores eller udglødes, ligesom alle Klædningsplader, der have været i Ilden eller ere blevne delvis opvarmede, skulle omhyggeligt udglødes." Kilde: B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905. "Klædningen udføres efter Middelspantet [tegningen af middelspanetet]. Stød og Sømme nittes med Overlæg eller Stødplader som angivet paa Middelspanttegningen. Forsænkning af Hullerne udføres efter Bureau Veritas Regler. Joggling tillades hverken af Plader eller Spanter. Pladekanterne klippes fra Anlægsfladen eller Graden aafmejsles. Stødene i Klædningen maa ikke skærpes. Klædningen forsynes med Fordoblinger udfor Klydsene, og hvor Hovedventilerne for Søforbindelserne anbringes. Forstærkningerne ved Overgangen mellem partiel Awningdæk og det løftede Agterdæk udføres efter Fribordstabellerne." Kilde: ISBJØRN 1923 ID:7375 p. 14. "Udenbords Klædning bestaaer af Pladerange, hvis Tykkelse er størst ved Kjølen og aftager derfra opefter. Herfra undtages Rangen ved øverste Dæk, som gjøres af større Tykkelse, og undertiden ogsaa de Range, som komme udfor de andre Dæk. Pladerne i de enkelte Range aftage i Tykkelse mod Skibets Ender. Rangene kunne enten lægges paa Klink eller ud-og-ind. Ved Klinkbygning kommer den øvre Rangs Underkant udenpaa den nedenfor liggendes Overkant, og Pladerne ligge derfor kun an mod Spanterne i Overkanten, hvorfor kiledannede Fyldestykker af Spantevinklernes Brede og af Længde lig Afstanden mellem de indre Ranges Kanter indlægges mellem Spant og Plade. Ved ud-og-ind Klædning lægges hveranden Rang - de indre Range - paa Spanterne og hveranden - de ydre - udenpaa disse. De sidste berøre saaledes ikke Spanterne og faae derfor Fyldestykker af eensformig Tykkelse. Denne Maade benyttes saagodtsom altid. Kjølrangen og den øverste Rang ere altid ydre Range. Pladerne naae i Reglen saa høit over øverste Dæk, at de afgive det tilstrækkelige Hold for Skandseklædningens Støtter, naar denne er af Træ. Er det Opstaaende af Jern, naae de derimod til Lønningen. Pladerne i hver enkelt Rang samles ved Stødplader med forsænket dobbelt Nitning. Stødpladerne ligge paa Indersiden mellem 2 Spanter. Rangene forbindes indbyrdes ved Naadernes Nitning, som i Reglen ogsaa er dobbelt. I Kjøl og Stævne fastholde de samme Nagler Pladerne paa begge Sider, og disse Nagler ere derfor forsænkede i begge Plader. De indre Pladerange samles til Spanterne ved Nagler mellem Plade og Spantevinkel, ved de ydre Range gaae Naglerne gjennem Plade, Fyldestykke og Spanteveinkel." [LUS p.64] flush system plating: The edges of the outside plating form butt joints so that a flush surface is formed. The connections between plates are made by seam straps and butt straps. in and out system plating: The edges of the outside plating form lap joints so that both edges of the plates are alternately inside or outside [SOT p.210] Indenbords klædning, jernskibsbygning "Indenbords Klædning. De forskjellige Benævnelser paa denne ere: Underslag, Dæksvægere, Mellemvægere, Kimmingsvægere, Sætgange, Bredgange, Klædning i Lasten, Sandspor. Underslagene anbringes under hvert Dæk og tjene til at bære Dæksbjælkerne, som ere nedsvalede i deres Overkant. De ere af betydeligte Dimensioner og forfærdiges efter Omstændighederne af Barkholter, Rettømmer eller Krumtømmer, hvis Ender sammenlaskes, og som forenes til Spanterne ved Stuvbolte. Under hvert Underslag anbringes en eller flere Vægere, af hvilke navnlig de under Batteridækket ere af Vigitghed for Skibets Forbindelse. Dise Vægeres Kanter sammenhages derfor, og undertiden drives verticale Bolte gjennem dem for at forøge Sammenholdet. Mellem Dæksvaterbordet, som ligger paa Bjælkernes Overkant iborde, og Underslaget fremkommer et aabent Rum mellem Bjælkerne, som danner en Luftrang for Ventilation mellem Tømmerne. Rummet mellem Vaterbordet og Kanonportenes Underkant klædes med Sætgange, og de Rum, som ligger i Portenes Høide og derfor overskæres af disse, kaldes Bredgange. Disse gjøres af Planker af mindre Førlighed; jævnlig benyttes Fyrretræ dertil." [LUS p.53] Klædning i lasten, træmaterialer "Indenbords Klædning i Lasten udføres paa forskjellig Maade, idet den ofte kun bestaaer af en tynd Garnering, hvis Formaal er at beskytte Ladningen mod Fugtighed, i Forbindelse med enkelte svære Vægere, eller ogsaa gjøres den solidere og tjener da tillige til at forstærke Skibet." [LUS p.53] 3. Klædningen på et tov eller wire. [HAR, KOF, Röding] "Tovværket beskyttes ved at trænse, smærte, klæde og lapsalve det. Trænsning udføres ved at udfylde Mellemrummet mellem Kordelerne med Kabelgarn, indtil Trossen faar en jevn Omkreds, over der trænsede Stykke lægges nu Smerting, dvs. Strimler af Sejldug, der vikles fast om Trossen og ombindes med Kabelgarn. Klædningen foretages ved med en Klædekølle at lægge Skibmandsgarn udenpaa Smærtingen saaledes, at Slagene lægges tæt og fast op til hinanden." [TOP p.25] 4. Klæder til mandskabet i stores om bord. [HAR] Kilder |
|