| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| kok | |
| (-ken, -ke): Også benævnt søkok og skibskok, særligt indtil slutningen af 1900-tallet, hvor der endnu var en særlig uddannelse som skibskok. Besætningsmedlem med uddannelse inden for madlavning, der sørger for mandskabets forplejning. Kokken kan i mindre skibe være den eneste i cateringafdelingen, mens han i større skibe tidligere altid var underordnet en hovmester. I dag sejler mange skibe udelukkende med kok, der sorterer direkte under kaptajnen, der så må varetage regnskab og indkøb til cateringafdelingen. Eventuelt betegnes kokken som hovmester, men er da ansat til også at foretage selve madlavningen. Indtil 1960 optog Statens kursus for Skibskokke årligt 40 elever og derefter 60 elever med uddannelsessted på Teknologisk Institut. Skolen flyttede 1966 til Restaurationens Lærlingeskole i København, og fra 1968 begyndte Statens Sømandsskole i Frederikshavn parallelt med København at uddanne skibskokke. Skolen i København fortsatte til 1969, hvor den flyttede til Aalborg Tekniske Skole med første hold begyndt i november 1969. Uddannelsen blev nedlagt 1992-12-09. [J.J. Hansen: I storm og stille, 2007, p.100] [KOF, Röding, Saint] Til søs benyttedes i store skibe i bestemte farter / rederier også en duty cook, der hentede mad til mess mates og vaskede op for sin messe. Den opgave blev i danske dampskibe og motorskibe efterhånden overtaget af en dæksdreng. [ABC] "Mester-Kok. Koger for Kahytten og Messen. Skibs-Kok. Koger for Mandskabet." Citatet er fra [DMO] og gælder for sejlskibe i 1800-tallet. "Jeg havde fået hyre som fransk kok og ungmand på 3-mast-skonnerten CORNWALL af Svendborg, og mødte om bord i Fredericia en uges tid ind i januar". Kilde: Erik Marsling: Fra sømand til sabotør, 1995, p.21 Kilder |
|