| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| kordel | |
| (-en, -er): 1. Enkelt part af tovværk, fx en tredjedel af treslået tovværk. De enkelte tråde samlet til en dugt, og hvor gerne tre dugter snos til en kordel. Kordeler anvendestil at at sno tovværk af. Også set brugt synonymt med dugt. [HAR, ABC, H&S84 p.20, KUSK p.2, EL] "Parallelslåning i forbindelse med yderkordeler skaber de bedste betingelser for vikling i flere lag på tromlen." [Harboe p.1.4] Kordeler og dugter Kordel og dugt er det samme. Nogle bøger benytter ordene i flæng. I ældre værker er der tendens til at benytte dugt om de sammenspundne tråde, der fx udgør en tredjedel af et tov, mens kordeler mere anvendes om de tre tove, der er sammensnoet til en trosse. Men også her kan man møde det modsatte synspunkt som fx i [DAH p.15] der viser en tegning af en trosse, hvor kordelerne er de tre toves enkeltdele, mens dugterne er hvert af de tre tove i trossen. E. staves af [Röding] på dansk også kardel. Under denne stavemåde medtager samme også en betydning, der kan se ud som en videreførelse af det tyske ord Kardeel der grossen Raa, der Fockraa und der Besanruthe. Under dette stikord defineres de nævnte ræers ophængningsrigningsdele, og den engelske oversættelse gives som: [Röding] kordelsprunget tov. [HAR] underdrejerebskordel. [HAR] 2. "Kordeelerne paa Under-Ræerne, kaldes de toe Gier hvorudi en Under-Raae hænger og hvormed den hidses." "Det gamle Navn paa Underdreierebene." [DMO] "Kordeler. Kaldes de Gier hvori Underræerne forhen bleve heiste op i. De bestode af to treskivede Skinkelblokke der laae paa Toppen af Masten, imellem hvilke og en treskivet Blok paa hver Side Midten af Raaen bleve skaarne Gieløbere der farede til Dæks. I Kordelernes Sted bruges nu Dreiereeb." [SCHN] [KOF] 3. smækkert tov. [DSH, TUR] 4. Fadeværk. "Men trods al modgang resulterede fangsten i 114 kordeler - store tønder - spæk." [H&S 1984 p.20] E. Er ikke fundet i [MMV] Kilder |
|