Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
koøje
(-t, -r): Cirkelrundt vindue i et skibs dæk eller side, der evt. kan åbnes, men er vandtæt lukket, og som tjener til at lukke lys og / eller luft ind i skibet.
Koøjer er også tidligere kaldt for lysningsglas og patentglas.
bull's eye // porthole // scuttle.
[DMO, FUN]
Særligt i USA benyttes:
air port. An opening in the side or deck house of a vessel, usually round in shape and fitted with a hinged frame in which a thick glass is secured. The air port can inside also be fitted with an additional metal hinged cover for protection of the interior should the glass be damaged.
[SOT p.4]

Her er en detaljeret artikel om ordet koøje.

"Koøjer til Rum under Fribordsdæk eller i Overbygninger, der lukkes med Klasse 1 eller Klasse 2 Lukkemidler, skal forsynes med gode indvendige, uaftagelige Stormklapper."
side scuttle with deadlights.
[IKL p.85]
Fra nybygningsspecifikation til motorskib: " Koøjer skal være oplukkelige og forsynet med 2 tilspændinger, hængsles på forkant, blændklapper hængsles op under dæk. Arrangement for at holde blændklapper oppe ved hjælp af T-holdere."
(1954) [10542 p.53]

"Koøjer midtskibs 10'' i Diameter, clear light, i Folkerum 8'' med Jernrammer til Skibssiden, 3/4'' Glas i Messingramme. 2 Skruer med bow nuts til Tilspænding, ca. 8 Prismeglas over Gange samt Prismeglas over alle Kamre midtskibs. Højde af Koøjernes Midte ca. 5' 5'' over Dækkets Overside.
I Dækshuse midtskibs 12'' Koøjer.
Koøjer i Skibssiden forsynes med Isblænder ...
Skibssiden omkring Koøjerne klædes ikke og gives under Koøjer 2 Gange Bitumastik Emaillie. Lyskasserne forsynes forneden med Lister for Opsamling af Vand."
[ISBJØRN 1923, ID:7375 p. 36 + 39]

De første koøjer ser ud til at være fremkommet i 1820'erne, og de nævnt i 1822 på det franske linjeskib JEAN BART, men opfinderen, der i 1823 fik indretningen patenteret, var englænderen skibskonstruktør Oliver Lang, ansat ved Woolwich flådeværft. Hans koøjer kunne både have firkantet og rund facon. På grund af de runde koøjers lighed med øjne fik de på de europæiske sprog navne som bull's eye - oeil-de-boeuf - Ossenoog - Ochsenauge / Bullauge - oxöga.

På dansk skib kendes de tidligst fra H/S KIEL indkøbt fra England 1824 og anvendt som kongeskib, hvorfra det er, at vi ved, at de kongelige gemakker havde liggende ovale koøjer. Dokumenteret ved en opmåling fra 1825, nu på Rigsarkivet.
I 1832 blev der sat koøjer i dækket på briggen ST JAN, der var stationsskib i Vestindien. De var aftagelige, så der kunne udluftes under dæk. Fra 1820'erne ser skikken ud til langsomt at brede sig til handelsskibe.
[Materiale fra H&S / JM]

Om tidlige hjulskibe: "Karakteristisk for Tiden var ogsaa den ringe Diameter af Sideglassene eller som de i sin Tid kaldtes, Luftportene, der senere fik det mærkelige Navn, Koøjer - det tyske Ochsenaugen.
Disse siges at være en opfindelse af Directeuren for Værftet i Woolwivh, Oliver Lang ca. 1823."
[HJUL p.62]
 Kilder