| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| krydstoldvæsen | |
| (-et, -er): Toldvæsenets maritime afdelinger omtalt fra 1692, men hovedsageligt benyttet om funktionen i perioden fra 1827 indtil 1903, hvor det blev ophævet. Betegnelsen krydstoldvæsen kom først i løbet af 1850'erne fast i brug. Krydstoldvæsenets fartøjer er alle optaget i skibslisten punkt krydstoldfartøjer 1827-1904 [VerV1 p.145] En krydsfartøj kunne være bemandet med en eller flere personer med stillingsbetegnelserne: krydstoldofficiant - samlebetegnelse for krydstoldassistenter og krydstoldbetjente. krydstoldassistent - der var fartøjets fører og kunne foretage inkvireringer og andre toldhandlinger. krydstoldbetjent - der var underordnet assistentgraden. Betjenten kunne være fører af et fartøj eller næstkommanderende i et fartøj og kunne også udføre toldbehandlinger. matros - var et menigt medlem af besætningen og havde ikke myndighedsrettigheder med hensyn til toldbehandlinger. dreng - yngste medlem af besætningen. Ikke alle fartøjer havde en dreng mønstret. Drengens arbejde var at lave mad, rengøring, nattevagt og dæksvagt, mens øvrige skaffede. Var der ikke en dreng om bord, blev hans opgaver udført af matroserne. rorsbetjent - var en lidt højere stillingsgrad for menige end matros. En rorosbetjent kunne sætte assistenter og betjente om bord i skibe, der var beordret tilbageholdt for inkvirering. [ID3482 p.2-90 og p.93, ODS] Kilder |
|