| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| krænge | |
| (vb): 1. Skibet bevægelser i søen over enten bagbord og styrbord side omkring en langskibs akse. Få slagside. Tilstand hvor skibets lodrette diametralplan ikke står lodret i forhold til tyngdekraften på stedet. Kan opstå pga. vindens og søens pres på skibet el. pga. forkert anbragte vægte om bord. [KOF, Röding, Saint] I særlige forbindelser: krænge et skib for at rense bunden. [Saint] krænge for at rengøre i vandgangen. [HAR, KOF] E. Parlamentsudtrykket er formodentligt kommet ind i sproget under Cromwell styre i England, da man på det tidspunkt (1650-1660) begyndte at krænge skibene for at rense vandgangen. krænge over. [EL] krænge ved sejlføring. [HAR] krænge formedelst slagside. [HAR] krænge, så en planke kommer under vandet. [HAR] 2. bundbehandling. "At krænge et Skib er at overhive det ved Hielp af Landgier for at giøre det reent under Vandet; Kjølen kommer da ikke ovenfor Vandet, ligesom Klædningen heller ikke bliver calfatret. Naar et Skib skal eftersees i Vandgangen kan det krænges ved at flytte forskjellige svære Ting fra den ene til den anden Side af Dækket." [FUN] 3. I [Saint] og [KOF] er en krænge = en kinke: krænge i tovværk. [Saint] der er krænger i tovet. [Saint] [KOF] Kilder |
|