Stikord | Beskrivelse |
---|---|
kuldsejl, kulsejl | |
(-et, -): Dss. luftsejl. Lange rørformede sejldugsposer ca. 50 cm i diameter med indsyede udspilingsringe og med luftfangsvinger øverst samt en vindhane på toppen. Kulsejl hejses lodret i riggen, og vindhanen vil få sejlet til at vende, så vinden ledes ned gennem røret. Den anden ende sættes ned i skibet. Kuldsejlet benyttedes til ventilation i skibet. Kuldsejlet er erstattet af ventilationsanlæg, men anvendes endnu i sejlførende skoleskibe. Et kuldsejl kaldes også for vindmand. [HAR, Röding, DMO, FUN] Vindsejl ses også afbilledet på gravsten for afdøde søfolk, således er der fire stykker på Åbenrå Kirkegård. Den symbolske værdi skulle ligge i, at et skib, der viser kuldsejlene sat til søs, er i drift, dvs. kaptajnen er død i aktiv tjeneste. E. Ordet kuld kommer af kuling og har intet med kul at gøre, hvorfor oversættelsen i Vinterberg & Bodelsen (Gyldendal) Dansk-Engelsk Ordbog til E. ordet forekommer ikke i Den Danske Ordbog eller i Nudansk Ordbog. [ODS] gives både stavemåden med -d- og uden -d-. [DSH, KUSK p.14, Saint, SKT81 p.333, SØF 8/1994, SØF 9/1994] sidstnævnte fra Åbenrå Kirkegård. "Kull eller Vind-Seyl, en Slange af Seyldug med en Aabning og Vinger i den Øverste Ende, der hidses op imellem Masterne og fanger Vinden der da farer ned igiennem Slangen til hvad Sted neden i Skibet dens Munding bliver andbragt." [KOF] "Kulseil. Et cylinderformet Seil, der hænger under Understagene, og har et kort firkantet Hul paa Siden i dets øverste Ende, og er aabent i den nederste. Kulseilet har et rundt fladt Stykke Træe der udgjør Toppen. Herpaa staaer en Hanefod hvori Seilet hænger. Kulseilet tjener til at bringe frisk Luft ned i Skibet." [SCHN] "De nu saa almindelig brugte Kulsejl, enten af Sejldug eller Jærnblik, ere en dansk Opfindelse fra det 18de Aarhundrede. De optoges af den engelske marine, hvor de allerede i 1740 vare almindelig indførte." [JORD p.113] "Paa Fyrpladsen klagedes der ofte i Datidens Skibe over den paa Grund af daarlig Ventilation ulidelige Hede. De udspændte Kulsejl, en iøvrigt dansk Opfindelse fra Begyndelsen af det attende Aarhundrede, igjennem Maskinlugen eller sjældnere igjennem dertil særlig indrettede smaa 4 kantede Luger viste sig i Almindelighed utilstrækkelige, og drejelige Luftrør med stort Vindfang vare meget lidt kjendte." [HJUL p.62] Kilder |