| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| kæntre | |
| (vb) gl. kantre: 1. Vælte. Om skibe og fartøjer, der vælter, så skibets opretstående danner en vinkel på mellem 90 og 180 grader fra normalen. "Kantre, med et Skib eller en Baad. Er ved for megen Seilføring eller andre Aarsager at foranledige, at Skibet gaaer rundt, saa Kjølen kommer iveiret og Masterne vende nedefter. Skibe hændes dette sjeldent og kun ved Feil i deres Bygning eller Lastens Stuvning. Baade kantre derimod let, naar Skjøderne ere uforsigtig tilkastede, saa de ikke hurtig kunne losses ved paakommende Kastevind eller Byge." [DMO] "Pludselig brækkede åren og dermed havde vi ikke mange muligheder for at holde båden op mod sø og vind og resultatet blev, at båden faldt tværs i søen og kæntrede." [KAP p.50, Saint, S&M, SØF10/2004 p.15 sp.4, TfRedn5/1989] kæntre et rundholt. [HAR] sidstnævnte overs. er tvivlsom. kæntre med et skib. [HAR] vende rundt, en bjælke kæntrer, strømmen kæntrer, ankeret kæntrer. [Röding] Oversættelserne i [Röding] dækker ikke nødvendigvis alle hans eksempler. "Kantre, Kulseyle, det er at vælte over med et Skib saa at Søen løber ind og foraarsager at Skibet gaaer under." [KOF] "Ifølge den ubefarne skibsassistent på land, var båden på toppen af en bølge og slangen trak i båden, og umiddelbart efter kæntrede arbejdsbåden hele vejen bagbord rundt." [SFS Opkl.rapport 16/1 2009 p.10] 2. kæntre et rundholt. " Er at dreie det om sin Axe." [DMO] Kilder |
|