Stikord | Beskrivelse |
---|---|
køje | |
(-n, -r): Sovested for en søfarende. Køjer kan være sejldugskøjer ophængt i tovværk, hængekøjer, men også alle andre former for faste sengepladser. [Saint] E. Det engelske udtryk er kendt fra 1555 i [OED] køjeplads som aflukke. [Röding] køjerne ned. [HAR] køjerne op. [HAR] køjerne op, "Kommando til Mandskabet at bringe alle deres Hænge Matter op paa Dækket og stue dem i Finkenetterne." [KOF] optage køjerne. [HAR] "Fange Køyerne op, det er at giøre Matros Køyerne fast tet op under Dækket, at der er Plads neden under dem, hvilket skeer hver Morgen i et Skib, naar Veyret ikke tillader at tage dem paa Dækket i Finkenetterne." [KOF] klar ved køjerne: "Ved 8 Glas om Aftenen blev der pebet: 'Klar ved Køjerne!', alle Mand stillede derpaa kvartervis op paa Dækket til Mønstring, hvorefter Køjerne blev taget frem fra Finkenetterne til Frivagten, der paa Kommandoen: 'Køjerne ned!' surrede Køjerne op paa den bestemte Plads paa Batteriet og Banjerdækket." [Jylland p.21] pibe til køjs: Underofficerens signal på krigsskibe til at mandskabet må rigge køjerne til og gå til køjs - frivagten forståes!. surre køjen: Sammenbinding af køjen, når den om dagen ikke var i brug - og på krigsskibe blev placeret på dækket i finkenettet ved skibssiden. [DS p.822, H&S 80 p.25, MÅL p.33, ORL p.83, TUS p.272] Se om purring under vækning. [Schmidt 1991 p.11] Kilder |