Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
kølhale
(vb): 1.
Krænge et skib over, så så meget af undervandsskroget er oven vande og derpå rense denne del af skroget for begroning.
careen // heave down.
[KOF, Saint, DMO, FUN]
** Se også næste artikel: kølhaling.
kølhale et skib.
heave down a ship for careening.
[HAR]
"Svide og brænde et Skib med Halm eller Rør udi Kiølhaling."
bream a ship. [Röding]
kølhale. careen.
[Röding]
"Kiølhale eller krænge up Kiølen."
to heave down a ship keel-out. [Röding]
"At krænge et Skib for at reengjøre det.
Parliament heel or boot-topping of a ship. [Röding]

Kølhaling, artiklen oversat fra [Röding]
"Et skib krænges over med et spil fra en kranskib eller en kran på en strandbred, for at den side, der var under vand, kan vedligeholdes, brændes og kalfatres. Før et skib kan kølhales, må alle bevægelige dele på det fjernes fra det eller surres. Mellem dækkene opsættes også forskellige støtter, for at det under den overkrængede tilstand skal bevare sin skrogform. Derpå foretager man en sikring mod vandindtrængning ovenbords (tætner alle åbninger).

Når dette er sket afstives masterne med mastestøtter, og der fastsættes to gier omkring mastetoppene; den sværeste af dem tjener til nedhalingen af skibet, idet en løber skåret igennnem gieblokken og gennem en tilsvarende på dækket af kranskibet benyttes til at hale ned med.

For at masterne skal kunne klare den overordentlig store kraft, som virker på dem, så bliver der på den side, der skal hales ud af vandet, fastgjort stærke tømmerstokke, som kaldes svingbomme. Svingbommene strækker sig 6 til 8 fod ud fra skibet og er nedefter fastgjort med stærke reb, der er fastsurret til ringbolte på skroget, ligesom de indvendigt på skibet også er forsvarligt fastsurret.
På yderenderne af disse svingbomme fastgøres en gieblok, og gennem denne og den førnævnte anden blok i mastetoppen skæres en løber, der fastgøres.

Så snart skibssiden er kommet fri af vandet, placerer skibstømrene deres flåder og udretter snarest deres arbejde, da det oftest er meget skadeligt for et skib at ligge for længe overkrænget.
Somme tider bliver et skib halet helt over på siden, så kølen er fri af vandet, og dette kalder man at give skibet en komplet kølhaling. For at skibet ved så stor en overkrængning ikke skal kæntre helt på grund det store træk i rigningen, så fastgøres den i kranskibets master placerede ophaler eller et af grundtovene på skibet. [Se om grundtovenes anbringelse under dette stikord].

Somme tider er det kun et skibs halve side, der hales ud af vandet, og dette kalder man en halv kølhaling. Ofte kølhales kun en tre fire range, og det vil sige, at skibet kun krænges så meget over, til 3 eller 4 plankerange, der var under vand, nu er over vandkanten. Den sidstnævnte slags kølhaling udføres sædvanligvis kun ved hjælp af en ballastkiste."

"Fregatterne egnede sig ikke godt for Kjølhaling, da det var vanskeligt at faa Kjølen op af Vandet og desuden var meget stive at faa hevet over, indtil de naaede en vis Krængningsvinkel, hvor de saa var tilbøielige til at falde over, saa de maatte i Tide understøttes med stærke Støtter og Tallier paa alle 3 Master."
[H&Sårbog1990 p.138]
"At kjølhale et Skib. Er at brænde og kalfatre det i Bunden. For at iværksætte dette maa man først udtage alt bevægeligt af Skibet. Er der aaben Kule, sættes op over Relingen et Skjold, der bestaaer af Planker, for at forhindre Vandets indtrængende. Paa Toppen af Masterne naies Gier, ved Hjelp af hvilke man enten ved Gangspil paa Land eller paa et andet Skib hiver det paa Siden, hvorpaa Støtter sættes under Master og Reling. Paa den Side der ere over Vandet, lægges Bomme tværs ud og surres, hvorpaa Kjølhalings Vanterne fastgjøres for at støtte Masterne. Under Skibet gaae Grundtouge fra den Side Skibet hviler paa og fastgjøres paa den anden Side enten om Svajebommene, ind ad Sideportene, eller om Røstjernene. Grundtougene forhindre baade Skibet fra at gaae over, og hjelpe til at lette Skibet igjen."
[SCHN]
2.
Kølhale en matros. En straf hvorefter den dømte med reb omkring livet blev halet fra den ene side af storråens nok, under bunden og op på den anden side. Begroning og skaller under skroget kunne lædere delikventen kraftigt. Tidsrummet under vand kunne forårsage blodstyrtninger, og dødsfald indtraf. Straffen var ikke særlig hyppig og i hht. [KOF] afskaffet i de fleste nationer omkring 1780.
keel-haul a man.
[HAR, KOF, Röding, SøensF, DMO]  Kilder