| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| kølhaling | |
| (-en, -er): Rensning af skibsbunden. Overkrængning af skib for at kunne rense og tætne og behandle bunden under vandlinien. Sejlskibe blev før dokkernes almindelighed krænget over med taljer. [Saint, H&S 56 p.89, KUSK p.268] skib, som lige er blevet kølhalet. [Saint] "Fremgangsmaaden for større Skiebe er følgende: Last, Ballast og alle svære Vægte udtages, løst Gods surres, Stænger og Ræer nedtages, Porte og Luger skalkes, Pumper opstilles, der kan tage Vand fra det dybeste Sted, naar Skibet er hevet over. Fokke- og Stormast afstives paa den ene Side med svære Tømmer fra Toppen til en Opklodsning i Borde paa Dækket; dette afstives nedefter ved Støtter til Mellemdæk og Bund. Paa den anden Side opsættes Hjælpe-Vant og Barduner fra Mastetoppen til Bomme, der er lagt ud gennem Porte i Skibssiden. Selve Overkrængningen ef Skibet foretages ved Hjælp af Takler fra Mastetoppene til en Brog, der er lagt omkring 2 Pramme eller til faste Punkter paa et Bolværk. Den første Metode, hvor der er stærk Ebbe og Flod; den anden, hvor man ikke har denne Ulempe." [VED p.36f] "Ved kølhalningen af store skibe anvendte man store tre- og fireskivede blokke med svære tovværksstropper om, og der skulle mindst to mand til at løfte hver blok. Den fireskivede blok blev hejst op i masten og surret solidt fast, den treskivede blev fastgjort i en række store nedrammede pæle ind mod land, derefter blev gien skåren med en svær pertline. Som regel anvendtes der to gier, en i fokkemasten og en i stormasten. Desuden var der to svære kabeltove, et for og et agter under skibet; disse grundtove, som de også kaldtes, blev fastgjort i den pælerække, der fandtes på skibets yderside, og som havde til formål at få skibet til at ligge fast, når det blev krænget over... Når alt således var klart, blev mandskabet pebet sammen, 16-20 mand alt efter skibets størrelse, og ikke at forglemme alle vi halvvoksne drenge. De nævnte gier blev ført i land, over til et par gangspil og fastgjort til disses tykke trætromler. En sådan tromle gik rundt på primitive trælejer, og til at drive tromlen rundt havde man to store stænger, der efter at være stukket igennem et par gennemgående huller øverst i tromlen dannede fire arme. I hver af disse tog så 3-4 mand fat og trampede rundt, akkurat som i et ankerspil på et stort sejlskib." [H&S 64 p.96] "Fregatterne egnede sig ikke godt for kølhaling, da det var vanskeligt at få kølen op af vandet, og de desuden var meget stive at få hevet over, indtil de nåede en vis krængningsvinkel, hvor de så var tilbøjelige til at falde over, så de måtte i tide understøttes med stærke støtter og taljer på alle tre master." Kilde: REF-43-2222 p.4 - Otto Søtoft fra HAVFRUEN ID=9826. Foto af skib krænget helt over i Svendborg Havn 1891 vist p.217 i kilden [ID=491] Kilder |
|