| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| lade | |
| (vb): 1. Verbum, der betyder at udføre eller foretage. Verbet er forbundet med mange substantiver og verber og efterfølgende er nogle maritime fraser: lad gå. Frigøre fx en fortøjningstrosse eller et fald. I ældre ordbøger var opslagsordene ofte stillet under første led i udtryk, hvor vi i dag i stedet benytter et mere betydende ord som indgang, selv om dette ord ikke er det første i udtrykket. De følgende udtryk er derfor alle taget fra beg. af 1800-tallet, men bibeholdt som originalt anbragt. lade falde et anker. [KOF, DMO, Saint] lade falde et sejl. [Saint] lad falde, kommando til rorgænger om at falde af væk fra vinden. [KOF, DMO] lad falde storsejlet. Tilsvarende kommando for andre sejl. Mandskabet sendes på ræerne og løsgør sejlet, så det kun er holdt sammen af beslåsejsingerne. Når kommandoordet lyder, slipper de beslåsejsingerne, så sejlet falder på en gang og bliver hængende i givtove og gårdinger. [Saint, DMO] lad falde to streger. [Saint] lad løbe, kommando til rorgængeren om at styre, så sejlene er fulde. [KOF] lad løbe bramsejlene. [Saint] lad løbe et sejl. "Et Commando-Ord, der bruges, naar et Seil pludselig skal bjerges, og Faldene i denne Hensigt skullelosses." [DMO] "Lade løbe et Seyl, det er at hale det ned og tage det ind, det siges meest ved Merseylene naar de skal fiires ned." [KOF, Saint] lad løbe mærssejlene. [KOF, Saint] 2. Indtage ladning i et skib. Lade et skib [HAR, DMO, KOF, Saint] ladt skib. [HAR] 3. Lade en kanon, dvs. indsætte krudtladning og kugle i kanonens løb. [KOF, Röding, Saint] Kilder |
|