Ordbog, lastelinjemærke

Ordbog

Stikord	Beskrivelse
lastelinjemærke
	(-t, -r): Mærker på et skibs yderside til hvilke skibet må nedlastes. Mærkerne er beregnet ud fra skibets hoveddimensioner og konstruktion med hensyn til vandtæthed. Der er lastelinjemærker for forskellige farvande og for forskellige årstider. Bestemmelsernes lovgrundlag er den Internationale Lastelinjekonvention, 1966, som Danmark har ratificeret i national lovgivning om skibsmåling. Konventionen trådte i kraft 21/7 1968, hvor den erstattede den foregående fra 1930. load line mark // tonnage mark. Lastelinjerne angiver ved deres højde, hvor dybt et skib må nedlastes. Mærkerne er derfor længere nede på skroget for vintersejlads end for sommersejlads. Oftest kontrollerer et skibs fører, hvilken lastelinje, der kan benyttes, ved at konsultere et lastelinjekort, hvor verdenshavenes zoner og tidspunkter er afsat, men den absolutte regel må læses i Konventionens tekst. Lastelinjemærkerne består af: Dækslinjen, der afsættes ud for fribordsdækket. deck line. Under denne sættes en cirkel, load line disc, gennem hvis centrum, der er i højde med sommerlastevandlinjen, der tegnes en vandret linje over hvis ender bogstaverne D og L er skrevet som tegn på, at målingen er udført af dansk myndighed. Sommerlastevandlinjen angiver den dybeste dybde, skibet må nedlastes til i sommerlastezonerne. summer load line. På tilsvarende måde er de øvrige lastelinjemærker afsat. Vinterlastevandlinjen. winter load line. Nordlige Atlanterhavs vinterlastelinje. winter North Atlantic load line. Tropelastelinjen. tropical load line. Ferskvandslastelinjen. fresh water load line. Tropeferskvandslastelinjen. tropical fresh water load line. Trælastelinjerne. Disse tillader dybere nedlastning end for andre ladningsarter, idet en dækslast af træ giver større opdrift og beskytter til dels mod vejrliget. timber-carrying load lines. Der findes desuden nationale regler for skibe, der ikke går i international fart, samt særlige mærker for sejlskibe. Også passagerskibe kan have ekstra mærker påmalet. Se også trælastelinjemærke og plimsollmærke. [BAS p.109, BES p.166, SKT02-II p.1ff, ABC, SKT81 p.93 + 98, SØR p.21] Kilder

Stikord

Beskrivelse

lastelinjemærke

(-t, -r): Mærker på et skibs yderside til hvilke skibet må nedlastes. Mærkerne er beregnet ud fra skibets hoveddimensioner og konstruktion med hensyn til vandtæthed.
Der er lastelinjemærker for forskellige farvande og for forskellige årstider. Bestemmelsernes lovgrundlag er den Internationale Lastelinjekonvention, 1966, som Danmark har ratificeret i national lovgivning om skibsmåling. Konventionen trådte i kraft 21/7 1968, hvor den erstattede den foregående fra 1930.
load line mark // tonnage mark.

Lastelinjerne angiver ved deres højde, hvor dybt et skib må nedlastes. Mærkerne er derfor længere nede på skroget for vintersejlads end for sommersejlads. Oftest kontrollerer et skibs fører, hvilken lastelinje, der kan benyttes, ved at konsultere et lastelinjekort, hvor verdenshavenes zoner og tidspunkter er afsat, men den absolutte regel må læses i Konventionens tekst.

Lastelinjemærkerne består af:
Dækslinjen, der afsættes ud for fribordsdækket.
deck line.
Under denne sættes en cirkel, load line disc, gennem hvis centrum, der er i højde med sommerlastevandlinjen, der tegnes en vandret linje over hvis ender bogstaverne D og L er skrevet som tegn på, at målingen er udført af dansk myndighed.
Sommerlastevandlinjen angiver den dybeste dybde, skibet må nedlastes til i sommerlastezonerne.
summer load line.
På tilsvarende måde er de øvrige lastelinjemærker afsat.
Vinterlastevandlinjen.
winter load line.
Nordlige Atlanterhavs vinterlastelinje.
winter North Atlantic load line.
Tropelastelinjen.
tropical load line.
Ferskvandslastelinjen.
fresh water load line.
Tropeferskvandslastelinjen.
tropical fresh water load line.
Trælastelinjerne. Disse tillader dybere nedlastning end for andre ladningsarter, idet en dækslast af træ giver større opdrift og beskytter til dels mod vejrliget.
timber-carrying load lines.

Der findes desuden nationale regler for skibe, der ikke går i international fart, samt særlige mærker for sejlskibe. Også passagerskibe kan have ekstra mærker påmalet.
Se også trælastelinjemærke og plimsollmærke.
[BAS p.109, BES p.166, SKT02-II p.1ff, ABC, SKT81 p.93 + 98, SØR p.21] Kilder

Retur til hjemmesidens forside	Retur til Ordbogens forside
Liste over forkortelser og kilder	Jørgen Marcussen