| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| ligge | |
| (vb): I udtryk som fx: hvad ligger vi an? [Saint] "Hvor ligger I an?" Hvad styres der efter kompasset. [Röding] ligge an mod fx nord. [Saint] ligge an - hvad ligger den an? [KOF] ligge an efter kompasset. "Skibet, som hele Tiden havde ligget N.O. an efter Kompasset, begyndte nu, da vi kom nærmere til Revet, at svinge rundt ..." [SØL p.59, Benzon] ligge an på roret. [ABC, SKTO p.58] ligge bak: Sejlskib, der har sat sejlene, så vinden kommer ind på forsiden af forsejlet og med kloshalet storsejl. For råsejlere kaldes det også ligge braset. ligge bi. [Saint] ligge bi. "I en Storm føres de Seil, der tiene til at holde Forskibet til Vinden." [HAR, DMO, Röding] ligge bi for en svigtet mesan. [HAR] ligge bi for et rebet storsejl. [HAR] ligge bi for et trekantet sejl brug i stedet for en svigtet mesan. [HAR] ligge bi for fokken. [Röding] ligge bi for rebet abe: Udtryk fra grønlandsfarer 1800. [H&S54 p.25] ligge bi for takkel og tov = ligge bi for top og takkel. [Röding, Benzon] ligge bi uden sejl sat. [HAR] ligge flot og sikkert. I befragtning klausul om at skibet ved lastning og losning altid skal kunne ligge flydende og sikkert, hvilket i fx tidevandshavne ikke altid er tilfældet og derfor betingelsen indsat i kontrakten. [DSØ p.138] ligge for et anker. [Saint] ligge for højt = for nær til vinden. [Saint] ligge for modvind. [Saint, Benzon] ligge for mærssejlene. [Saint] ligge for undersejlene. [Saint] ligge fortøjet, "siges om et Skib der har Toe Ankere ude et til hver Siide." [KOF] ligge fortøjet med tre ankre, " det er naar et Skib foruden de Toe Ankere det almindelig have ude naar det ligger Fortøyet, endnu har et tredie Anker staaende ret for ud." [KOF] ligge fuld og bie. [Saint] ligge godt på vandet, være et smukt syn af et skibs silhuet. [Benzon] ligge helt i vinden. [HAR] ligge højt på vandet. [Saint] ligge hårdt i tovet. [Saint] ligge i agterhånden. "siges om et Toug der strækkes ud og lægges langs ad Dækket, at det kan være færdigt til at arbeydes med eller hale udi." [KOF] ligge i dok. ligge i havn for modvind. [HAR] ligge imellem vind og strøm siges om et skib til ankers, når vind og strøm er lige stærke, så skibet ikke kan svaje op efter en af kræfterne. [DMO] ligge indover. [Benzon] ligge langs siden af et andet skib. " [KOF] ligge lavt på vandet. [Saint] ligge med næsen i vinden = med vinden for ind. [KOF] ligge med rælingen under vandet, "det er naar Skibet kaster sig saameget paa Siden at Reylingen kommer til Vandet og Søen løber ind i Skibet, en meget Farlig Stilling for et Skib, hvilket gierne koster nogle af Masterne forinden det igien kan reyse sig." [KOF] ligge mellem vind og strøm. [Saint] "At ligge Nord an." Have kursen nord. [Röding] ligge op, for sejlskibe: ikke fået højde nok til at anløbe en havn etc. [Benzon] ligge opbrast. [Saint] ligge opbrast, om sejlskib, der har sat sejlene, så det hverken sejler fremefter eller sakker. "Hvilket almindeligst skeer ved at brase Storemersseilet bak, fire Klyverskjøde og lægge Roret i Læ." [HAR, KOF, H&S54 p.12, DMO] ligge oprejst = være på ret køl. "Naar Skibet, efter at have lagt paa Siden, igjen kommer paa ret Kjøl." [HAR, DMO] ligge over bagbord = ligge på bagbords hals. [Saint] ligge på hælen, ligge med dybere agterende end for. [EST, DMO] ligge på hælen. [Saint, FUN] ligge på lige dybgående. [FUN] ligge på maner, dvs. ligge på ønsket trim. ligge på næsen. [Saint, DMO] ligge på næsen, "siges om et Skib der ligger dybt i Vandet med For-Skibet." " [KOF, FUN] Ligge på pram, siges om et skib, der under kølhaling er halet over ved hjælp af gier, og nu har en eller flere pramme fortøjet langs den side, der er oven vande og tilgængelig for reparationer. [LIND p.365] ligge på ret køl. [FUN] ligge på rumpen, "siges om et Skib der ligger dybt i Vandet agter." [KOF] ligge på siden. [EST] ligge på svaj, "siges om et Skib der ligger til ankers for et Anker og som dreyer sig for det efter Vindens Forandring." [KOF, DMO] ligge sejlfærdig, klar til at afsejle. [KOF] ligge stille af mangel på vind. [HAR] ligge styrlastig, dvs. have en dybgangsforskel mellem for og agter. [FUN] ligge støt, ligge på samme kurs med små rorbevægelser. [SEH p.103] ligge til ankers. [Saint, ABC, EST] ligge til ankers. [HAR, DMO] ligge til ankers med strøgne stænger og underræer. [HAR] ligge til ankers med tovet op og ned. [HAR] ligge til ankers med underræer og stænger strøgne. [Saint] ligge til ankers mellem vind og strøm. [HAR] ligge til ankers og have varp i land. [HAR] ligge til ankers og på svaj. [HAR] ligge til ankers og udholde en storm. [HAR] ligge til ankers og vindret. [HAR] ligge tværs for søerne. [Saint] ligge tør, "siges om et Skib der er kommen paa Grund med Høy-vande og som Vandet falde fra ved Ebben." [KOF] ligge under land. "Naar man fra Søen af seer et Skib tæt ved Landet, siges det at ligge under Landet." [HAR, DMO] ligge under søen = i læ af høj sø. "Naar et Skib i høi Søgang er nede imellem Søerne, siges det at ligge under Søen. Kan og være at Søen kommer forligere end tværs." [HAR] ligge underdrejet. [SEH p.170] ligge ved floden. Havnen ligger ved floden. ligge ved vinden. Dss. sejle bidevind. [Saint, DMO] ligge vel og stadig ved vinden. [HAR] ligge vindret. [Saint] ligge vindret, "siges om et Skib til Ankers, naar det ligger med sit Anker ret for ud og Vinden for ind, hvilket altiid skeer hvor ingen Strøm er. [KOF] Kilder |
|