| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| Lloyd's | |
| Eng. organisationer. Der er flere firmaer og organisationer, der anvender navnet Lloyd's. Se nærmere herom i separat artikel. [BES p.194, Skibslisten 1966 p.VIII] Lloyd's dybde: Den dybde på skibet, som Lloyds anvender i sine dokumenter. [KEN p.62] Lloyd's længde: Den længde på skibet, som Lloyds anvender i sine dokumenter. [KEN p.61] Lloyd's Register: Klassifikationsselskab, hvis første funktioner begyndte i 1760. [ADM p.40, SKT70 p.105] De tidligste Lloydsklassificeringer for skibes tilstand er i den ældste registerbog for 1764-1766. Et skibs tilstand blev betegnet med A, E, I, O og U. Rækkefølgen angiver en faldende kvalitet. Et skibs udrustning blev betegnet med G, M og B, også med faldende kvalitet. Fra 1775 betegnedes skibenes udstyr med 1 for G og 2 for M og B, så et skib fra 1775 betegnedes nu som fx A1. I 1798 ændredes reglerne for den periode, som et skib kunne bevare sin klassifikation. Skibene var af træ, og Lloyds anså 13 år i klassen passende, hvis skibet var bygget på Themsen, ellers 8 år. Rederne var utilfredse med denne ordning og udgav fra samme år deres egen skibsliste (kaldet den røde bog efter omslaget, mens Lloyds var den grønne af samme årsag). Denne konkurrencesituation fortsatte til 1834, hvor Komiteen ændrede nu klassebetegnelserne for skibe til A, Æ, E og I, men beholdt udrustningstallene 1 og 2, så et skib nu fx fik betegnelsen Æ2. A og Æ var betegnelserne for hhv. nye og ældre skibe af kvalitetsmaterialer og kunne anbefales til transport af varemængder, der ikke måtte udsættes for søvand i worldwide fart. E klassen var for varer af mere robust karakter og i worldwide fart, mens I var for skibe egnede til robuste varer i europæisk fart. Fra 1844 gav komiteen også ret til for kvalitetsjernskibe at få betegnelsen A1. Fra 1855 kom der byggeregler for jernskibe, og de bedste kunne få betegnelse 12 - A1, hvor tallet 12 angav perioden, som A1 gjaldt for. Efter flere erfaringer med jernmaterialet fandt man, at et vedligeholdt jernskib kunne bevares meget længere, og fra 1870 kom betegnelserne 100 A1, 90 A1 og 80 A1 i brug med betydningen, at klassen kunne bevares for hhv. 100, 90 eller 80 år - forudsat kontrollanterne ikke fandt tilstanden forværret. Fra 1853 blev det foranstillede Malteserkors indført. Det var opstået i Canada for at betegne et skib bygget under kontrol af inspektører fra Lloyds og blev fra det nævnte år indført for skibe bygget også andre steder i verden. Der findes også et sæt betegnelser for skibenes maskineri. [JM] Kilder |
|