| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| log, loggeapparat | |
| (-gen, -ge): Apparat til måling af et skibs hastighed, den udsejlede distance eller begge dele. De fundne værdier er oftest målt i forhold til vandet, men kan være målt over grunden. Hastigheden måles i »knob« = sømil pr. time, og distancer måles i sømil à 1852 m. Funktionen kaldes at logge. En kortere udregning følger her. En længere artikel findes under loggen. [KOF] Håndloggen menes opfundet i England i 1521 og er første gang beskrevet i 1574 hos William Bourne i A Regiment of the Sea. Det første billede af en log forekommer i Simon de Champlains Voyages. Først fra 1620'erne fandt man på at mærke loglinen med afstandsmærker. [Journalsager 1967:0048 brev af 1967-11-23] Den ældste log havde form af et træstykke, der blev smidt i vandet forude, hvorefter tiden blev målt, indtil træstykket passerede et agterligere mærke. Var afstanden mellem mærkerne og tidsforløbet kendt, kunne farten udregnes. Den næste type var et trekantet træstykke med en logline. Træstykket stillede sig lodret i vandet, og derfor næsten stille. Længden af loglinen, der i en given tid løb ud, var et mål for skibets fart. Linens afmærkning og udregningsmetoden er omtalt i artiklen om loggen. Agterlog Dss. slæbelog el. patentlog: log bestående af en logflynder med en logline fastgjort forrest og forbundet til skibet gennem svinghjul og logur, der sidder på lønningen el. tilsv. Det skal dog bemærkes, at de tidligste 1800-tals logure ofte skulle sættes i søen og enten hales ind for at blive aflæst, eller slæbes langs skibssiden, så de med lygte og kikkert eventuelt kunne aflæses, mens de var i brug. Logflynderen slæber i passende afstand 20 til 100 m efter skibet afpasset efter farten, således at flynderen altid er nedsunket i vandet. Pga. flynderens skråtstillede vinger roterer denne proportionalt med skibets fart. Omdrejningerne registreres i loguret, der kan have skala for sømil. Pitotrørslog - tryksrørslog Dss. tryklog. Loggen består af et rør, der stikker lodret ud gennem bunden, og som har en åbning, der vender forefter. Når skibet gør fart gennem vandet, vil vandets tryk være større i røret end på den omgivende bund. Trykforskellen er derfor et udtryk for hastigheden, som skibet har. Trykforskellen er teoretisk proportional med hastigheden i 2. potens. Elektromagnetisk log Loggen har kun en plan metalflade med to elektroder stikkende ud af skibsbunden på et sted, hvor hvirvler er mindst mulige. Strømfeltet mellem de to elektroder afhænger af vandets hastighed og er derfor et udtryk for skibets fart gennem vandet. [NAV4 p.22, Integrated Ship Management p.89] Akustisk korrelationslog En akustisk korrelationslog udsender en lydimpuls gennem to adskilte transducere. Den ene senders impulser sendes mod bunden, mens den andens sendes mod en vandmasse omkring 12 meter under havoverfladen. Hver af transducernes ekkoimpuls er opfanget af modtageren, men med en tidsforskydning. Hvis bundekkoet bliver for svagt eller tidsforløbet mellem udsendelse og modtagelse viser en dybde over 200 meter, skifter systemet automatisk over fra bundmåling til vandniveaumåling og v.v. Doppler log Sonar Doppler sætte log: [EL] [Röding] indeholder en flere sider lang forklaring til log og logning omkring 1790. Kilder |
|