| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| luftpudebåd, luftpudefartøj | |
| (-et, -er): Fartøj, der er hævet over vandet på en luftpude frembragt af store blæsere. For at holde luftmassen på plads under fartøjet, så luftens tryk kan løfte fartøjet, er det udstyret med tunge gummigardiner, et skørt, langs siderne. [DS p.604, SØF 10/1995, SØV p.12, EL, ØST] "Oplysning om anvendelse af luftpudefartøjer (Hovercraft) i danske farvande... 2. Et luftpudefartøj er et fartøj, der under drift er hævet over vandoverfladen hvilende på en luftpude mellem vandoverfladen og fartøjets bund. Det fremdrives ved luftpropeller. Når det ligger stille eller bevæger sig med lav hastighed, kan det flyde på vandet som et almindeligt skib. 3. De under prøverne anvendte luftpudefartøjer kan bevæge sig over vandet med hastigheder op til 55 knob. Vinklen mellem et luftpudefartøjs diametralplan (den styrede kurs) og den retning, hvori fartøjet bevæger sig frem over vandoverfladen (den beholdne kurs) vil afhænge af den relative vindretning og vil kunne antage en betydelig størrelse. Dette medfører, at hverken luftpudefartøjets omrids eller dets skibslys må betragtes som angivende den retning, hvori fartøjet bevæger sig. I en nødsituation kan et luftpudefartøj under fart stoppe op på meget kort distance ved at nedbryde luftpuden og lande på vandet. 4. Et luftpudefartøj, der bevæger sig på sin luftpude, fører en lanterne, der viser gult (amber) hurtigblink, og som er synligt hele horisonten rundt i en afstand af c. 5 sm." [EfS nr.1 1968-01-05] Kilder |
|