| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| lukaf | |
| (-et, -er): Opholdsrum, beboelsesrum for besætningen. Den menige besætning boede til efter år 1900 i handelsskibe oftest forude under bakken. Fra sidst i 1800-tallet fik en del større sejlskibe og dampskibe dækshuse indrettet til mandskabsbeboelse. Officererne boede generelt agterude. Først med dampskibenes bedre pladsforhold og forbudet mod beboelse forrest i skibet kom der lidt - men ikke meget - bedre forhold for mandskabet, men ubegrundet spartanske forblev utallige kamre indtil efter 1960. "Luk-af, kaldes en Afdeeling paa et Skibs Dæk, som almindelig er med Seyldug omgivet, de Officierer der ey tilkommer Kammere, maae lade sig nøye med saadanne Stæder til deres sove Plads." [KOF] E. oprindelse fra spansk lugar = et sted, man logerer. [ABC, H&S80 p.17, KUSK p.123, SøensF] "I Slutningen af Decenniet 1850-60 giver en den Gang meget bekjendt Marinelæge, W. Hornemann, følgende, vistnok sørgelig sande, Beskrivelse af Datidens Forlukafer. Disse characteriseres som: slet oplyste, slet ventilerede og slet holdte Rum, hvori de faste Standkøjer i Borde, i to Rækker over hinanden, indtage den meste Plads. Luften er fugtig, mere eller mindre indesluttet og fordærvet. Maling eller Hvidtning ses der sjældent noget til, og, ligesom for at gjøre Lukafet til et endnu mere usundt Sovested, ere Standkøjerne ikke saa sjældent slaaede op, ofte af uhøvlede Bræder, at der kun findes en Aabning paa dem, der er stor nok til at et Menneske kan krybe derind. I Køjerne ses gjerne en Halmsæk eller matras, stoppet med Hø, Hakkelse eller Tang etc., og som meget hyppig er fugtig og muggen, endvidere snavsede Dyner eller Tæpper, saa godt som aldrig Lagner. Folkene, enten de ere syge eller sunde, ligge med de fleste klæder paa Kroppen, ofte to i en Køje. Lukafet er sædvanlig belemret med ophængte fugtige Klæder, og man sporer tydelig Lugten heraf og af forglemte Rester af Fødevarer." Citat fra Tidsskrift for Søvæsen, 1858. [HJUL p.61] Kilder |
|