| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| luvgerrig | |
| (adj) luvgirig, luegierrig: Sejlegenskab benyttet om sejlskib, der under vindens pres ved neutralt ror drejer op i vindretningen. Tendensen modvirkes med roret, hvis luvgerrigheden er begrænset. Ved mere udtalt luvgerrighed må master og sejlføring ændres. skibet er luvgerrig. [net, Saint, WOL] luvgerrigt skib. [Röding] luvgerrig, "siges om et Skib som er let til at bringe til at lue, dette er altiid en god Egenskab for et Skib naar den ikke er for stærk, thi da kommer det af en Feyl i Bygningen af Skibet eller af Lastens Lægning." [KOF, ABC, POS p.61, TUR, VerV2] "Luvgjerrig. Siges et Skib at være, naar man maae føre Roret noget til Luvart, for at forhindre det fra at løbe op i Vinden. Naar et Skib i rask Kuling med stærk Fart seiler ved Vinden er det meest luvgjerrigt, da Vandets Modstand paa Læe Boug derved bliver desstærkere, hvilket bringer Forenden af Skibet op imod Vinden." [SCHN] Pas på i ældre forklaringer, hvor rorkommandoerne var modsat i dag. Fx blev en kommando for roret "oppe" givet for at lægge rorpinden mod vindsiden, hvorved rorfladen drejede mod læsiden, og skibet ville dreje væk fra vinden. luvgerrighed. [SOT p.8] Kilder |
|