Stikord | Beskrivelse |
---|---|
læst | |
(-en, -er) last: Dss. kommercelæst. Måleenhed for et skibs rumfang eller et vægtmål i ældre tid. Læsten har forskellig størrelse gennem tid og lokalitet. last. [KOF, Röding] "Det mål efter hvilket man måler skibene. Læsten plejer de fleste steder at være på 4.000 pund af den sædvanlige handelsvægt, dog er denne regel ikke uden undtagelser; mange steder har man forskellige læster for forskellige varetyper, og for mange varer er det et volumenmål uden særlig hensyntagen til vægte. Selve læsten er i de fleste tilfælde sat til 4.000 pund selv om den derved i vægt afviger fra hinanden efter som handelsvægten for pundet er i det pågældende land. Da det for skibe især er det rum, som skibet optager i vandet, når de er fuldt lastede, det kommer an på, så er beregningen af vandets vægtfylde, det man går ud fra for at finde den vægt, som en ladning har." Herefter følger en længere udredning med henvisninger til Chapmanns værker om skibsbygning. Desuden en tabel over forskellige mål fra forskellige lande. [Röding] "En af Tuxens hovedforudsætninger, at en læst altid havde svaret til hans samtids kommercelæst på 4000 pund, har siden vist sig helt uholdbar. Betegnelsen læst dækkede i 1500-tallet mange forskellige størrelser, afhængig af nationale forskelle i måleenheder og af hvilken vare der var tale om. Selv inden for samme varegruppe var der flere forskellige læstestørrelser. Af saltlæster, der synes at have været det almindeligste mål for skibes lasteevne i Danmark og Sverige, fandtes der således to, en -smal- på 12 tønder og en stor på 18 tønder. Vægten af disse to læster kan omtrentligt beregnes til hhv. 3300 og 5000 pund." [MHT 2/1990 p.4] Forskellige eksempler på læster: Dansk kommercelæst er 5.200 pund = 1,8 nettoregisterton (før 1672-toldforordningen). 1 læst = 2,0 tons. 1 læst, trælast = 4.000 pund i Danmark, men 4.903 pund i Sverige. Saltlæster til 3.300 og 5.000 pund. 1 kls. dansk= 28 tønder rug, men andre værdier ses. En længere udredning findes i [7992] Poul Rasmussens Mål og Vægt, DHF håndbog, 2. udg. 1975 side 77ff, hvor der henvises til Anders Monrad Møllers artikel i H&S Årbog 1974 side 16ff. Læs videre i den længere artikel om tonnageenheder og skibsmåling. [DDV p.32, DHI2 p.20, DMH3/1986 p.23+2/1990 p.4, DMO, DNH p.48, Feldbæk 7741 p.35f, H&S 60 p.177, H&S 74 p.16ff, H&S 93 pp.65-73, H&S 06 pp.99ff, MMV pp.397f + 445f, MViD pp.28, 35, 120, 125] Kilder |