| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| lønning | |
| (-en, -er): På et træskib fortsætter nogle af spanterne op over øverste dæk som lønningsstøtter, Hvis der over lønningen er sat støtter eller sceptre til et finkenet, så dækkes finkenettet øverst af en vandret planke kaldet rælingen. Yderklædningen fra dækket til lønningen kaldes for skanseklædning. Yderklædningen over lønningen til rælingen kaldes for finkenetsklædningen. I stålskibe er yderklædningen med tyndere plade fortsat op over øverste dæk som skanseklædning, der indvendigt er afstøttet af lønningsstøtter fastgjort på dækket og til skanseklædningspladen. Øverst afsluttes skanseklædningen af et vandret lønningsjern eller lønningsliste af træ. [KUSK p.73] Se også under ræling. I mere generel sprogbrug som fx fra [ODS] er lønningen "det stykke af siden paa et fartøj, der rager op over dækket og forhindrer overbordfald; ræling; bredere træstykke, der foroven afslutter skanseklædningen; ... dels om lettere rækværk, der fastholdes af lettere støtter, lønningssceptere." I [DDORD] er definitionen alene: "den del af en skibsside der rager op over skibets dæk." I fritidsfartøjer er der sjældent en fast sikring i siderne over dækket. Her er der rejst sceptre langs skibssiden og mellem disse er der udspændt wire, livliner, Langs dækkets yderkant, skandækket, er der sat en vinkelliste eventuelt med gennemhulninger i den lodrette del. Den kaldes lønningsliste i [POS p.8f] og skandæksliste i [SEH p.50f] og [KSL]. I åbne både kaldes overkanten af bådsiden for essingen. Selve essingen er oftest en vandret sværere planke påboltet bådens inderside og flugtende i overkanten med øverste bordrang og den på denne udvendigt anbragte halvrunde lønningsliste. [TRÆSK Plan 16] [HAR] [KSL] [KUSK p.73, SKT81 p.20, SøensF, TUR, VerV2, MarE1] Kilder |
|