Stikord | Beskrivelse |
---|---|
magnetmine, magnetisk mine | |
(-n, -r): Krigsmine, der udløses ved et magnetisk skibs passage over minen. "Af hensyn til sikkerheden, på grund af magnetminerne, skulle skibene med jævne mellemrum afmagnetiseres." [MK13 p.123, ORL p.336, SØF23-25/2003 p.15 sp.4] "I havnen lå der også en del engelske skibe, der fik sat en jernring omkring hele skibet, den skulle være til værn mod magnetiske miner, og få dem til at springe længe førend skibet nåede minen, om det virkede, ved jeg ikke." (1939) [Rasmussen 1991 p.19] Der er oplysninger om indretning af afmagnetiseringsanlæg i København under WW2 i Danmarks Dampskibsrederiforenings Beretning for 1939-1945 bind 2. [JM] Kilder |