| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| mast | |
| (-en, -er): 1. Lodret tømmer, enten som enkel træstykke eller sammensat af flere stykker tømmer, der danner en træstammelignende konstruktion. "En Mast er et rundt Træ, hvis Underende staaer i et Spor, Mastespor, i Skibets Bund eller paa Kjølsvinet og hvis Overende er forstøttet med Touge, som holder det opreist, det er linieret paa Bagkanten, har sin største Tykkelse i øverste Dæks Fisk, og er forgynget til begge Ender." [FUN] Masten kan være i flere længder sat sammen med lidt overskud. I lystfartøjer og nyere sejlskibe er masterne ofte af stål, aluminium eller kunststoffer. Mastens nederste ende, rodenden, støtter i mastesporet, der oftest ender i kølsvinet. Masten går gennem skibsdækkene i mastefisk. Over dæk er master afstøttet med stag forefter og vant til siderne og agterefter. Masterne kaldes fra for: fokkemast, stormast, mesanmast eller krydsmast. Den højeste mast kaldes altid stormasten. I små skibe kan stormasten være enten forreste mast eller agterste mast. Er masten sammensat af flere længder, går topmasten, der også kaldes stangen, op på forkant af undermasten og holdes sammen med dennes overkant i æselhovedet, og stangens fod hviler på salingen. Er der endnu en stang, der forlænger stangen opad, kaldes den for bramstangen. Stangen afstøttes forefter med stag og til siderne og agterefter med vanter og barduner. [KOF, Röding, Saint] På tredelte master kaldes stangen også for den faste stang og den øverste del for bramstangen. Den faste stang står med sin fod på mærset og er sikret ved et slutholt. Stangen viser op gennem æselhovedet, mens bramstangen står med sin fod på den faste stangs saling og viser gennem stængeæselhovedet på den faste stangs top. I enkelte tilfælde er der en fjerde del af masten. Den kaldes da for røjlstangen eller bovenbramstangen eller boventoppen. En jagtrigget mast og en galeasemast er forfærdiget i et stykke. En skonnertmast har en undermast og en topstang forbundet med en salling. En fuldrigget mast har en undermast, en mærsestang forbundet med et mærs og over mærsestangen en bramstang forbundet med en bramsaling. Øverst har masten en røjlstang. På undermasten sidder et kort stykke under mærset svittingsringen omkring masten. Til svittingsringen er pyttingsvantets underste ende fastgjort. Masterne afstives forefter med stag - undermasterne med hhv. fokkestag, storstag og kryds- eller mesanstag. De faste stænger afstives forefter med stængestag, fokkemasten også med klyverstag og eventuelt med mellemstagsejlslejder. Bramstængerne afstives forefter med bramstag og røjlstængerne med røjlstag. Til siderne afstives master og stænger med barduner og vanter: undermasten med topbarduner og et undervant, de faste stænger med stængebarduner og et stængevant, og bramstænger med brambarduner og et bramvant, og røjlstænger med røjlbarduner. [HIS1 p.4111] Masterne benævnes forfra for 3-mastede skibe: 1. fokkemast, formast. [HAR, Röding, Saint] 2. stormast. [HAR, Röding, Saint] 6. mesanmast. [HAR, Röding] *) Selv om denne ordliste ikke medtager franske oversættelser, så vil jeg her tilføje det franske ord for fokkemast: mât de misaine, der kan minde om ordet mesanmast, der på fransk hedder mât d'artimon. Masterne i et 4-mastet skib af skonnerttypen: 1. fokkemast, formast. [HAR, Röding, Saint] 2. stormast. [HAR, Röding, Saint] 3. mesanmast. [HAR, Röding] 4. spankermast. [Saint, ENK] Masterne i et 4-mastet fuldskib: 1. fokkemast, formast. [5945, ENK] 2. stormast. [5945, ENK] 3. krydsmast. [5945, ENK] 4. mesanmast. [5945, ENK] Men der er ikke nogen præcis norm for benævnelser og rækkefølge af master i litteraturen. Følgende navne er også brugt: ♦ midtermast. ♦ krydsmast. ♦ 5. jiggermast. ♦ driver mast. ♦ puscher mast. ♦ snovmast. Andre master: mast i et stykke. [Röding] mast i et stykke. [HAR] mast som er gjort af mere end et træ. [HAR, Röding] nødmast. [Saint] sammenlasket mast. [KOF, Saint] En 5-mastet barks master hedder som ovenstående nummer 1, 2, 3, 4 og 5. En fore-and-aft skonnert kan have alle de nævnte master. Se [DAH p.72] for mastenavne. [HOF p.26, DSH, KUSK p.116] sammenlagt mast. "Da det blev vanskeligt at skaffe Mastetræer af svære Dimensioner, indførtes der Master af sammenlagt Træ; Fregatten BORNHOLM var den første, som paa sit Togt i 1781, hvor den udholdt en svær Storm i Atlanterhavet paa Vestkysten af Irland, havde en sammenlagt Stormast." [JORD p.110f] En sammensat masts enkelte stykker hedder: mellemstykke. [HAR] ottekantstykke. [HAR] topvanger med knæ. [HAR] sidestykke. [HAR] forstykke. [HAR] bagstykke. [HAR] bryst. [HAR] fodstykke. [HAR] Andre udtryk med mast: afrigge en mast. [ODE] aftaklet mast. [Röding] forbukler mast. [BÅD2/1994] isætte mast = indsætte mast. Placere en mast om bord og afstive den. [Saint] kappe en mast. Frigøre skibet for topmaster for at lette det i nødsituationer. [Bangsbo89 p.26, Saint] kaste en mast over bord. [Saint] masteløst skib. [Röding] masterne er inde og i god stand. [HAR] masternes hæld agterover. [HAR] skyde en mast over bord. [Saint] stå til masten. Dss. en afstraffelse. [SUN p.41] sætte en mast ind. [Röding] tage masten ud. [Saint] tilspidse enden af et mastetræ. [HAR] udsætte mast. agterkant af mastens rodende. [HAR] E. lat. malus = arbos = mast. Moderne master i motorskibe, hvor de støtter bomme og andet udstyr. "Tre 'Bipod' master af stål i svejst udførelse og med arrangement for ventilation af lastrum i masteben. Top- og undermaster samles med flangesamling. Undermaster udføres for passage under manchesterbroen (max. 70' over vandlinjen i ballast). Intet fald på masterne." (1954) [10542 p.39] Se også under mast 1. 2. Straffe for masten "Nu vilde jeg befale ham i Guds forsorg og atter begive mig til mit skib, fordi jeg var matros og ikke længere turde bie uden orlov; men skulde jeg komme for masten, fordi jeg var blevet for længe borte, bad jeg ham hjælpe mig som et vidne..." "foran masten" vil sige at få tamp for at overnatte i land, hvilket var imod skibsartiklerne. [COR p.74] ".. og af de Gemeene straffes for Masten, efter Skibs-Raadets Sigelse og Godtfindende." (1797) [ART p.6] [Melville / White-jacket p. 157] [F. O. Davenport / On Man-of-War p.14] [F. Riesenberg / Under Sail p.380] [De tre citater er fra OED] Kilder |
|