Stikord | Beskrivelse |
---|---|
McIntyresystemet | |
Aar 1852 indførtes McIntyre-Systemet, hvor sidestringeren er bibeholdt, hvorimod de øvrige stringere er erstattet med lodrette pladedragere forbundet til kontravinklerne ved en langskibs vinkel og langs overkanten forsynet med en anden vinkel, hvortil en vandtæt pladekonstruktion - inderbunden, tanktoppen eller tankdækket - er befæstet. Rummet mellem tanktop og yderklædningen blev lukket med vandtætte plader, tanksiderne, der enten var fortløbende og spanterne altså overskåret, hvorved bedst og billigst kunne tilvejebringes vandtæthed, eller også passerede spantevinklerne igennem, og vandtætheden blev opnået ved vinkelkraver. Systemet gav et mere rationelt sammenhold af de tværskibs spanter, en betydelig styrkeforøgelse mod langskibs bøjning og forøget sikkerhed mod forlis, da en lækage i yderbunden kun fylder bundtankrummet. Desuden opnås et forøget rumfang til at føre vandballast, men et mindre ladningsrum. " [SODI p.13f, SØM22 p.79] Kilder |