Register over danske handelsskibe 1986 til 2005


A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  V  W  Y  Z  Æ  Ø  Å 


Forklaring til listen

Listen, der er delt op i dokumenter for de enkelte forbogstaver, indeholder alle handelsskibe, der har været opført i de trykte officielle danske Skibslister fra 1986 til 2002 samt de handelskibe over 20 tons, der siden 1/1 2002 har været vist på det digitale skibsregister under Søfartsstyrelsen.

Der kan have været danske skibe registreret under et år, der ikke vil forekomme i listen, da hvert års trykte liste alene er et øjebliksbillede af Skibsregistret per 31. december hvert år og således ikke medtager skibe, der kun i en periode i årets løb har været registreret.

Fra 2002 er alle skibe medtaget, såfremt de var aktive per 20. november 2005 eller de har kunnet udtages fra Skibsregistrets dagbogssider, hvor der kan listes en månedlig oversigt over tilgangen af skibe.



Forklaring til kolonnerne
Kaldesignal
Kaldesignalet har fået tilføjet det efterstående DIS-ciffer første gang, det forekommer i Skibslisten. DIS-kaldesignalet forbliver der, uanset om skibet senere skifter register. Man kan derfor ikke udlede skibets DAS eller DIS situation i de enkelte år ud fra dette felt, men kun konstatere, at skibet på et tidspunkt har været eller er i DIS, hvis der optræder et talciffer efter de fire bogstaver.

IMO-nummeret
IMO-numre blev først benyttes fra 1992, og det tog nogle år, før alle skibe blev registreret med dette nummer. Nummeret tildeles ikke alle skibe. Læs nærmere om nummeret.

Skibsnavn
Skibsnavnet er bogstaveret som i Skibslisten. Hvis et skib skifter navn eller skibstype er det hovedreglen, at det registreres på ny. Listen er sorteret alfabetisk efter denne kolonne.

Omdøbt fra
Skibets tidligere navn.

Omdøbt til
Skibets nye navn

Type 2
Skibstypeinddeling i bestemte kategorier. Her er Skibsregistrets typer opretholdt i næsten alle tilfælde. Enkelte skibe kan være ændret for at opnå ensartethed i listen.

Kolonner første og sidste år
Årstallene angiver det første år, hvor skibet forekom i en Skibsliste. Dvs. at årstallet 1987 betyder at det forekommer første gang i den Skibsliste, der hedder 1987 og viser tilstanden per 31/12 1986. Fra 2002 er samme system opretholdt.

BRT - BT
Tonnagestørelsen er bruttoregistertonnagen eller bruttotonnagen. En del skibe har begge værdier indsat. Pas på med sammenligninger, idet skibe målt efter gammel metode kan være målt som henholdsvis åben eller lukket shelterdækker, mens den nye måling ikke inkluderer sådanne vekselformer.

Byggeår - byggenummer - værft - byggeby - byggeland
Oplysninger om byggeåret, nummeret, værftet er ikke udfyldt for alle skibe, fordi specifikationerne ikke findes i de trykte Skibslister eller i det digitale register. Da Skibslisterne fra 1986 til 1992 ikke indeholder så mange oplysninger som de efterfølgende år, så vil der mangle flere oplysninger for de tidligste år end for årene efter 1993.

Rederiforhold
Rederiforholdene er håbløse at få ned i en kolonne. Formålet med denne liste har været at få en oversigt over danske skibe og deres fordeling på størrelse og typer, hvorfor ejerforholdene kun er medtaget som en biting. Ejerforholdene er komplicerede, og jeg har anvendt forkortede firmanavne, idet jeg helst ville have anført den bestyrende reder eller rederen, der har skibet i management, men det har ikke været muligt overalt.

Når skibet i Skibslisten skiftede ejer, har jeg i kolonnen »Rederiændringer« anført efterfølgende ejere.

Bemærkninger
Forkortelsen »SMH« betyder »Sejlskib Med Hjælpemotor«. Øvrige noter er forhåbentligt forståelige uden forklaring.


Jørgen Marcussen
Opdateret d. 11.10.2009
Retur toppen
Retur forsiden