Liste bogstav A
Forklaring til listen
*************** UNDER KONSTRUKTION *****************
Skibslisten er under konstruktion og programmering i nogle måneder endnu.
Listen indeholder for øjeblikket omkring 100 af basens 6.000 skibe, og den anvendes til tests.
Oversigtslisten vises separat for hvert forbogstav i skibsnavnene for ikke at blive for uoverskuelig. Fra identifikationsnummeret i venstre spalte kan man klikke ind på hvert skibs fulde oplysninger.
Under testen er det kun de første seks skibe, der er aktiveret.
Databasen, som dette udtræk er taget fra, får en post for hvert skibsnavn. Hvis et skib navneændres, tilføjes der en ny post med det nye navn. Derved er alle skibsnavne samlet i et bestemt felt, der kan sorteres efter navn. Men da mange skibe bærer samme navn, så må der yderligere identifikationsmuligheder til for at kunne afgøre, hvilken forekomst af et navn, man søger.
Den ekstra identifikation kan ikke gives med yderligere et bestemt felt, da der for mange ældre skibe ikke er oplysninger om alle tekniske detaljer. Et skib har fx byggeår, mens et andet har værft osv. Derfor er der i oversigtslisten vist seks felter fra hver skibspost i basen. Derved håber jeg, at man kan indkredse det ønskede skib.
Mange af skibene er ikke komplet udfyldt. Det skyldes to forhold. For det første er listens primære forhold at vise skibe, der har arkivalier eller genstande tilknyttet på Museet for Søfart, og for det andet vil en totalt gennemarbejdet skibsdatabase være et meget stort og tidskrævende arbejde.
For bedst muligt at kunne anvende data fra basen til separering af oplysningstyper, er den meget feltopbygget, men der er felter, der indeholder bredere oplysninger, hvor sortering og separation ikke er muligt.
Databasen er samlet af mig selv i forbindelse med to projekter. Det første var en liste over danske handelsskibe fra 1985 til 2005, og det andet er i forbindelse med arbejdet med at ordne arkivalier på museet, hvor skibsnavne har skulle indetificeres.
Der medtages skibe med en tonnage over 20, men enkelte mindre er medtaget, når det har været praktisk for et formål. De danske skib får en post per navn, mens et skib, der sælges til udlandet eller indkøbes fra udlandet, ikke får poster for de udenlandske navne: disse vil være nævnt i bemærkningsfeltet og i felter for tidligere eller efterfølgende navne.
Da der forekommer ældre skibe, så er behandlingen af Sønderjylland problematisk. Jeg medtager skibe, der har fungeret i Slesvig mellem 1864 og 1920 og i hertugdømmerne før 1864, men for at forenkle søgningen, så er landekoden for Danmark kun brugt om det nuværende riges område, mens områderne syd for den nuværende grænse er kaldt Tyskland. For at få ensartethed i bynavne, så er de primært bogstaveret på dansk, hvis deres normale benævnelse på dansk generelt er i anvendelse; fx er Åbenrå og ikke Apenrade benyttet uanset tidspunkt.
Jeg vil erindre om, at alle danske trykte officielle skibslister til den sidste udgave fra 2002 er digitaliseret og lagt på nettet. De kan findes via Museet for Søfarts hjemmeside. Da digitaliseringen var et vanskeligt projekt, så er der en del fejl i de søgbare tekster. Fx kan der være indlejret et mellemrum i et navn, fx kan en søgning på AFRIKA mangle et resultat, fordi digitalisering har skrevet ordet som A FRIKA. En anden typisk fejl er et -l-, der bliver til et -i- eller omvendt. En kreativ tilgang er derfor en god ide.
Der er anvendt mange forkortelser i databasen. Det skyldes ikke alene et ønske om kortfattethed, men er også for at harmonere med de forkortelse, der er anvendt i de ældre analoge papirkartoteker på museet, som der er trukket oplysninger ud fra.
Forkortelseslisten findes her.
Der kan være nyere skibe fra 1985 til 2005, der har været registreret i mindre end et år, der ikke vil forekomme i listen, da hvert års trykte skibsliste er et øjebliksbillede af Skibsregistret per 31. december hvert år, og den medtager ikke skibe, der kun i en periode i årets løb har været registreret.
Forklaring til kolonnerne
Forklaringen er sorteret efter felterne, som de forekommer i skibenes fulde oplysningsfiler.
ID-nummer
Et unikt databasenummer som tildeles hver post.
Skibsnavn
Skibsnavnet er bogstaveret som i Skibslisten. Hvis et skib skifter navn eller skibstype er det hovedreglen, at det registreres på ny. Listen er sorteret alfabetisk efter denne kolonne. Enkelte skibe kan have en alternativ stavemåde tilføjet i feltet, hvis jeg er støt på modstridende kilder, hvad tit observeres med ældre skibe.
Kaldesignal - kendingsbogstaver
Kendingsbogstaver lev tildelt længe før radiokommunikation blev indført. De tjente denagng til identifikation på afstand. Moderne kaldesignaler har fået tilføjet det efterstående DIS-ciffer, første gang det forekommer i Skibslisten. DIS-kaldesignalet forbliver der, uanset om skibet senere skifter register. Man kan derfor ikke udlede skibets DAS eller DIS situation i de enkelte år ud fra dette felt, men kun konstatere, at skibet på et tidspunkt har været eller er i DIS, hvis der optræder et talciffer efter de fire bogstaver.
Hvis et skib på grund af charter har forladt landet i en periode, er der ingen garanti for, at det samme kaldesignal tildeles ved hjemskomsten. Kaldesignalet er altså ikke unikt i skibets levetid.
SAM-kode
Koden gør det muligt at sammenholde et bestemt skibs poster under forskellige navne. Forskellige interne koder anvendes. Deres betydning er underordnet, men samme kode vil altid tilhøre samme skib.
Fremdrivning
Feltet viser, hvilken fremdrivningsmetode og type, som skibet anvender. For sejlskibene registreres rigningstypen, for maskindrevne skibe om det motorskib eller dampmaskine.
Brugstype
Brugstypen angiver skibets funktion med en kode. Typerne er typisk lastskib, der er et tørlastskib, tankskib, roro-skib, passagerskib etc.
BRT
Bruttoregisterstørrelsen i registerton. Registerton er et rummål, og enheden er 2,83 kubikmeter. Om tonnagen og dens indretning kan læses her.
NRT
Nettoregistertonnagen i registerton.
Dødvægt - DW
Dødvægtstonnagen i tons.
Kommercelæster
Ældre skibe, der måltes før 1. oktober 1867, fik tonnagen udtrykt i kommercelæster. Enheden har forskellig værdi i forskellige egne, men kan for dansk omsætning sættes til en vægt på 5.200 pund eller 82,5 kubikfod a 63 pund (= 2.599 kg).
BT og NT
De to felter indeholder tallene for bruttotonnage og nettotonnage efter den nye målemetode, der fra 1986 i de følgende år blev benyttet for nye skibe, og de ældre blev efterhånden ommålt.
IMO-nummeret
IMO-numre blev først benyttes fra 1992, og det tog nogle år, før alle skibe blev registreret med dette nummer. Nummeret tildeles ikke alle skibe. Læs nærmere om nummeret.
Byggenummer, byggeår, byggeværft, byggeby og byggeland
Oplysninger om byggeoplysninger for skibet. Værftet især, men også andre af oplysningerne er ikke udfyldt for alle skibe, fordi specifikationerne ikke findes i de trykte Skibslister eller i andre registre.
Dimensioner
Dimensionerne er længde, bredde og dybde, men der findes flere mål for alle de tre størrelser og ikke i alle kilder kan det ses, hvilke mål, der er tale om. Derfor vil en del mål ikke være anført som fx længde overalt eller lpp etc.
Maskine
Maskinens type og måske fabrikat og hestekraft.
Teknik
Tekniske detaljer har et felt, hvor noget blandede oplysninger om fart, skrogkonstruktion, materialer etc. er samlet.
Person-info
Feltet indeholder oplysninger om skibsfører og andre mandskabsforhold.
Registreringsby, registreringsland
Hjembyen og registreringslandet. Især byen kan volde vanskeligheder, fordi hjemstedet skifter for samme skib under samme navn og ikke altid er det let at finde ud af, om oplysning om rederiets hjemsted også er skibets.
Omdøbt fra og Omdøbt til
Skibets tidligere navn og efterfølgende navn. Muligvis vil disse navne få et link til den separate fil, hvor skibets historie fortsætter eller er kommet fra, men der tilbagestår nogle tekniske programmeringforhold, der skal løses først.
Rederiforhold
Rederiforholdene er håbløse at få ned i et sorterbart felt. Der er to felter. Det første forsøges at indeholde rederoplysninger for skibets samtidige navn, mens felt nummer to indeholder yderligere redere, der har tilknytning før eller efter første felts redere. Feltet er ikke en god løsning, og der arbejdes på en bedre løsning.
Referencer
Referencerne er til de kilder, der er benyttet. De er ikke sat i parenteser men adskilt med semikolon.
H&S registr.
Museets numre som indmeldt i REGIN-basen for genstande og arkivalier på museet.
Bemærkninger
Ydeligere oplysningerom skibet. Især i dette felt, men også i rederifelterne og andre felter er en del kilder angivet. De bringes i runde parenteser.
Jørgen Marcussen
Opdateret d. 16.1.2012
Retur til maritim oversigt for artikler
Retur til hjemmesidens forside