| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| gaffel | |
| (gaflen, gafler): 1. Rundholt, der i en i det lodrette plan skrå stilling holder et gaffelsejls topside udspændt ved gaffelliget. Gaflens masteende er formet med en klo, der kan glide langs mastens runding, når sejlet sættes eller bjærges. Kloen holdes langs masten med en rakke, der kan bestå af et tove, der fører rundt om masten fra den ene kloarm til den anden. På rebet er der sat kugler eller trisser = klåder, der kan rotere med bevægelserne op og ned. Gaflen sættes med to fald: et klofald inderst ved masten og et pikfald yderst mod nokken. I nokken er fastgjort to gerder, der holder gaflen i sideværts position. [DMO, FUNCH, HAR, KOF, Röding, Saint, TUR] "Gafler have en lignende Klo som Bommen [se under bom]. 2 Nokklamper spigres nær Nokken. Til Klofald haves en bevægelig Øiebolt i Beslag, og til Pikfald Ringe med Øine. Paa Mesangaflen er en Fjederbøile med Skive i Nokken til Flagfald." [LUS p.88] 2. Klo, der er bygget med i eller påsat en bom i den ende, der vender mod bommen. 3. Gaffel på en falkonet. En jerngaffel, der griber om tappene på falkonetten og nedad ender i en enkelt aksel, der kan rotere i sit beslag i det vandrette plan. [KOF] Kilder |
|